Optakt U17 og U19 mod Kolding

AB’s U17 og U19 hold tager i weekendens runde imod Kolding IF på hjemmebane. U17 holdet går ind i opgøret med 2 sejre i bagagen, og holdet vil helt sikkert forsøge at holde stimen. U19 holdet har efter en svær sæsonstart stadig den første sejr til gode. Holdet har haft en god træningsuge, hvor de har arbejdet med nogle af deres udfordringer. De vil gå ind til kampen med god energi og forsøge at tage de 3 point.

I U17 divisionen, har Kolding holdet indtil videre bevæget sig ubesejret gennem turneringen. Med 3 kampe har de vundet 2 kampe og 1 uafgjort, som de vandt i straffesparkskonkurrencen, hvilket betyder at de samlet har 8 point.

U19 holdet fra hvor Kolding har efter 3 kampe; 1 sejr og 2 tabte kampe. De tog point i deres sæsonåbner mod HB Køge, hvor de vandt 3-2.

AB holdene kommer igen på en prøve i weekenden. U17 holdet skal holde deres stime kørende mod et godt spillende Kolding mandskab, og U19 skal forsøge at få de første point ind på kontoen. Vi håber på en god weekend, med point til begge. 

Cheftrænerne giver disse ord med på vejen:

Cheftræner U17, Simon Andresen
Vi skal op imod et Kolding hold, som er kommet meget godt fra land. De ser meget stærke ud og har en meget god offensiv. De virker som en stærk enhed, som er afklaret omkring spillestil. Vi har trænet rigtig godt i ugen. Vi har haft nogle spillere med U19, og U16 havde en rigtig god kamp, hvor vi har fået flettet nogle ind. Så vi har haft en rigtig god forberedelse til kampen. Derudover er energien rigtig fed i truppen. Spillerne har udviklet sig rigtig meget, ikke kun i deres præstation, men også deres udtryk, og det er rigtig dejligt at se. Vi vil gå ud til kampen med et ønske om at dominere bolden og sidde på spillet. Det er sådan vi gerne vil spille, og vi tager forhåbentlig 3 point igen i weekenden.

Cheftræner U19, Mark Jensen
Jeg kommer hele tiden tilbage til det, jeg sagde i starten af sæsonen. For mig er det sindssygt vigtigt, at vi spiller kampene på den måde, som vi har planlagt i forberedelsen. Det synes jeg, vi har været dårlige til. Vi glemmer den plan, som vi har lagt, og får ikke udnyttet de huller, vi finder hos vores modstandere. I kampen i morgen forventer jeg, at vi er skarpere og får udnyttet de svagheder, som vi har aftalt, inden vi går på banen. Jeg forventer to hold, som kommer til at stå fremme på banen og presse hinanden offensivt. Jeg håber selvfølgelig, at vi er det bedste hold på dagen, og at vi får dem presset på de områder, hvor de er svage, så vi kan tage 3 gode point med hjem.

U17 spiller lørdag kl. 12.00 på Skovdiget og
U19 spiller lørdag kl. 14.30 på Skovdiget.