Ny hovedsponsor for Akademisk Boldklub Gladsaxe

Til pokalkampen igår mellem FC Helsingør og Akademisk Boldklub Gladsaxe kunne AB præsentere sin nye hovedsponsor for den kommende sæson 

Stilladsfirmaet Oldenborg Stilladser A/S har valgt at løfte den tunge arv efter 4 gode år med Mascot.

Oldenborg Stilladser operere primært i det storkøbenhavnske område. Stilladsfirmaet som er 35 år gammelt, og har i over 15 år været en trofast sponsor i AB. Virksomheden har domicil i Gladsaxe og beskæftiger sig med stort set alle typer af stilladsopgaver.  

Torben Oldenborg udtaler: ”Vi betragter det som en stor ære at blive præsenteret på brystet af klubbens bedste hold. Vi gør det naturligvis med en stort grøn veneration for AB, men også for at kvittere for de mange samarbejdsmuligheder vi altid har haft via vores sponsorat i AB. Er der nogen som giver hinanden forretningsmuligheder og samhandel, er det netop sponsornetværket i AB. Samtidigt vil vi gerne som lokal virksomhed støtte op omkring det arbejde der bliver gjort for at vi har eliteidræt i Gladsaxe Kommune og ikke mindst den talentlinje AB står for”   

Ved samme lejlighed bliver ABs nye kamptrøje præsenteret leveret af Hummel