Parkering

Der er mulighed for parkering på den store parkeringsplads ud mod Gladsaxevej. Derudover er der parkeringspladser i Høje Gladsaxe, på Isbanevej eller ved svømmehallen på Vandtårnsvej.

Det er ulovligt at parkere inde på vejene der omkrandser stadionområdet, da disse er brandveje, og derfor skal være frit tilgængelige for udrykningskøretøjer.

Handicapparkering:
Der er 2 handicapparkeringspladser tilgængelige ved Gladsaxevej. De findes lige ved tennisbanerne.

Cykelparkering:
Ved administrationen på Ny Tribune er der cykelstativer, som er tilgængelige. Desuden er der mulighed for cykelparkering overfor billetvognen tæt på Gladsaxevej.