Sommerens første træningskamp venter mod Hillerød Fodbold

Sommertid er også lig med træningskampe. AB Gladsaxe spiller i morgen, lørdag den 15. juli, den første træningskamp frem mod turneringsstarten, som i år ligger lørdag den 5. august 2023.

Stor opgave venter i morgen

Træningskampen er en oplagt mulighed for at se AB’s mange nye spillere og det nye trænerteam i funktion. Træningskampen bliver spillet på Skovdiget kl. 12.00 mod NordicBet Ligaholdet Hillerød Fodbold. Det er Hillerød Fodbolds sidste træningskamp inden deres turneringsstart i den kommende uge mod HB Køge. Hillerød Fodbold har spillet fem træningskampe i deres opstart, og senest spillede de 0-0 mod Lyngby Boldklub, så der venter AB en stor opgave.

Nye bekendtskaber og hårdt fysisk arbejde

AB har trænet i de sidste to uger, og det har været en hård start. Der er trænet fysisk, taktisk og ikke mindst i opnåelse af de så vigtige spillemæssige relationer på banen. Også de sociale relationer skal opbygges, så de mange nye spillere også får et godt kendskab til hinanden.

Cheftræner David Roufpanah udtaler efter fredagens træningspas: ”Vi skal bruge kampen i morgen til at finde vores relationer med hinanden. Vi skal prøve at spille med vores intensitet. Vi har haft to træningsuger her i opstarten med fokus på den fysiske træning og intensitet, så spillerne er sikkert lidt trætte. Det er vores første kamp sammen, så vi skal have det bedste ud af situationen og begynde at finde vores relationer. Vi har selvfølgelig også trænet på vores spillestil, men vi er jo lige i starten og har tre træningskampe inden sæsonpremieren. Vi vil bruge tiden godt og starte enkelt.”

Et år med Joey Guðjónsson...
For præcis et år siden, den 15. maj 2024, blev Joey Guðjónsson præsenteret som cheftræner i AB. Det markerer også…
AB havde mange chancer, men...
Onsdag aften spillede AB Gladsaxe og Næstved 1-1 i overværelse af 587 tilskuere på Gladsaxe Stadion. Næstved kom foran efter…
Lige kamp venter mod Næstved...
AB Gladsaxe spiller i morgen onsdag den 14. maj 2025 den femte kamp i oprykningsspillet, når Næstved gæster Gladsaxe Stadion.…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.

[mc4wp_form id=5359]