Forsvarstalent forlænger kontrakten

Forsvarstalentet Christian Espensen Troelsen – også kendt som ET –  har underskrevet ny kontrakt med AB Gladsaxe. ET er 19 år, og er lige blevet færdig som student. Han holder nu fri fra videre uddannelse for at have fodbold i fokus.

ET startede i KFUM i Emdrup og kom til AB som U11. Han har været i AB siden dog undtaget et år som U15 i FC Nordsjælland. Han kom tilbage til AB for at søge nye udfordringer, hvor han fandt et godt udviklingsmiljø med gode kammerater og trænere.

I denne sæson er det blevet til 23 kampe og 2 mål på AB’s U19-hold, hvor ET har været anfører. På 1. holdet i 2. division har han spillet 6 kampe, hvor han i de to kampe, indgik i startopstillingen. Her viste han i store perioder hans store talent.

ET stod gennem 1½ år tidligt op for at deltage i morgentræningen på det lokale Sports College Gladsaxe. ”Det var fedt at have morgentræning ved siden af gymnasiet. Træningen var på højt niveau og der var tid til at arbejde med særlige områder og gå i detaljen”, udtaler ET. ”Jeg glæder mig nu til at starte træningen op med spillerne og den nye træner. Det er en vigtig opstartsperiode, hvor jeg vil gøre mit bedste”, slutter ET.

“Christian har været en vigtig del af akademiets U19-hold og er en god rollemodel for den yngre AB-generation. Han har allerede en professionel tilgang til tingene og en god arbejdsmoral. Vi glæder os til at se ham fortsætte sin udvikling i den kommende sæson,”, udtaler cheftræner David Roufpanah.

 

Fotokredit: AB Forever

Lige kamp venter mod Næstved...
AB Gladsaxe spiller i morgen onsdag den 14. maj 2025 den femte kamp i oprykningsspillet, når Næstved gæster Gladsaxe Stadion.…
Et point med hjem fra...
AB Gladsaxe spillede fredag aften den 9. maj 1-1 med Fremad Amager på den svære udebane i Sundby Idrætspark. Der var…
Tophold venter på Amager
AB Gladsaxe møder fredag den 9. maj topholdet Fremad Amager i Sundby Idrætspark. Kampens dommer Niclas Gomes fløjter opgøret i gang…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.

[mc4wp_form id=5359]