Alessio Alicino og Rasmus Kawiecki forlader klubben for at søge nye udfordringer.

Den populære og hårdtarbejdende 21-årige midtbanespiller, Alessio Alicino, har været i AB siden han var 14 år gammel, hvor han bl.a har spillet på en række af klubbens ungdomshold. I sin tid i klubben har Alicino udviklet sig til at blive en disciplineret spiller med en god taktik forståelse.

En kæmpe fornøjelse at repræsentere AB, fortæller Alicino.

“Jeg vil gerne sige tusind tak til alle spillere, trænere og ikke mindst fansene, som altid har været fantastiske. Det har været en kæmpe fornøjelse at repræsentere AB og spille for en klub med så meget historie. Jeg ønsker jer alle det bedste fremover. Jeg håber, vi ses igen på et tidspunkt.”

Alicino har i sin tid i klubben nået at spille 66 kampe, hvor han har scoret 1 mål og lavet 3 assist for førsteholdet.

Den 23-årig forsvarsspiller, Rasmus Kawiecki kom til klubben i 2021, og har siden da spillet en vigtig rolle i AB forsvaret. På banen har Kawiecki vist sig som en solid og boldspillende forsvarsspiller.

En sand fornøjelse, fortæller Kawiecki.

“Der skal lyde et kæmpe tak til alle AB supportere, som har været der i både med- og modgang. Det har været en sand fornøjelse at opleve jeres engagement for AB, og det er noget jeg aldrig vil glemme. Bliv ved med at støtte holdet på den måde som i gør, for det gør en stor forskel. Jeg håber, at vi ses igen på et tidspunkt.” fortæller Kawiecki.

Kawiecki har i sin tid i AB optrådt i 64 kampe og har bidraget med 3 mål og en assist. 

AB Gladsaxe er glade for at have haft Alessio Alicino og Rasmus Kawiecki som del af vores klub. Deres engagement og præstationer har været en vigtig del af holdets succes i år, og både Alessio og Rasmus har været populære og respekterede spillere blandt klubben og fans. 

Direktør Erik Stover udtaler: “Alle i AB ønsker Alessio og Rasmus alt held og lykke i fremtiden. Deres bidrag til vores hold har været vigtigt for klubben, og vi værdsætter deres hårde arbejde og dedikation.”

Vi takker Alessio Alicino og Rasmus Kawiecki for deres dedikation i AB-trøjen og ønsker dem al mulig fremtidig succes.

Fotokredit: AB Forever

 

AB tog sejren mod topholdet...
AB Gladsaxe vandt lørdag 2-1 over Aarhus Fremad på den for AB meget svære udebane, Riisvangen Stadion. AB var endda…
Stor kamp mod rækkens førerhold
I morgen, lørdag den 24. maj 2025, møder AB Gladsaxe Aarhus Fremad kl. 14.00 på Riisvangen Stadion. Aarhus Fremad ligger…
Sejr på 3-1 mod Skive...
For fjorten dage siden vandt AB Gladsaxe over Skive IK hjemme i Gladsaxe. Søndag gentog AB kunststykket på Hancock Arena…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.

[mc4wp_form id=5359]