Akademisk Boldklub Gladsaxe afbryder samarbejdet med Patrick Birch Braune

Akademisk Boldklub Gladsaxe har besluttet at afbryde samarbejdet med cheftræner Patrick Birch Braune og assistenttræner Stefan Payberg Larsen med øjeblikkelig virkning. 

“Patrick har spillet en stor og betydningsfuld rolle i AB’s nyere historie på tværs af en række forskellige ansvarsområder, og vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed for alt hans hårde arbejde og for alt det, han og hans stab har opnået. Vi ønsker både Patrick og Stefan alt det bedste i fremtiden”, udtaler administerende direktør Erik Stover.

Bestyrelsen har påbegyndt processen med at finde og rekruttere en ny cheftræner. 

“Selvom de seneste resultater har været skuffende, så var denne meget vanskelige beslutning ikke kun baseret på vores resultater på banen, men afspejler i højere grad en forskel i tilgang og langsigtet filosofi, som blev tydelig i foråret. Vi er ambitiøse og ønsker at skabe succes for AB, og fremadrettet vil vi arbejde på at sikre, at vores vision er tydelig og afstemt”, uddyber Erik Stover.

Den samlede bestyrelse for Akademisk Boldklub Gladsaxe samt alle i klubben takker Patrick Birch Braune og Stefan Payberg Larsen for den store indsats i gennem alle årene.

Lige kamp venter mod Næstved...
AB Gladsaxe spiller i morgen onsdag den 14. maj 2025 den femte kamp i oprykningsspillet, når Næstved gæster Gladsaxe Stadion.…
Et point med hjem fra...
AB Gladsaxe spillede fredag aften den 9. maj 1-1 med Fremad Amager på den svære udebane i Sundby Idrætspark. Der var…
Tophold venter på Amager
AB Gladsaxe møder fredag den 9. maj topholdet Fremad Amager i Sundby Idrætspark. Kampens dommer Niclas Gomes fløjter opgøret i gang…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.

[mc4wp_form id=5359]