AB Gladsaxe sikrer sig Magnus Nissen fra Sønderjyske

AB Gladsaxe har sikret sig den 20-årige målmand Magnus Nissen fra Sønderjyske på en to-årig kontrakt.

Til trods for sin unge alder, har Nissen allerede vist et stort potentiale som en refleksstærk målmand med gode indgreb i feltet på både ungdoms- og seniorniveau.

På ungdomsniveau har Magnus Nissen både optrådt for Vejles U17-hold og Sønderjyskes U19-hold, og i den netop afsluttede sæson, fik den unge målmand også sin senior debut i NordicBet Ligaen.

En spændt Magnus Nissen udtaler: “AB er en traditionsrig klub med store ambitioner, og det er de perfekte rammer for en ung målmand som mig til at udvikle sig og lære af mine omgivelser. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og komme i gang med forberedelserne til den kommende sæson.”

“Klubben er kendt for have nogle fantastiske fans, og jeg ser frem til at møde dem på Gladsaxe Stadion meget snart,” uddyber han.

Om Nissen udtaler cheftræner David Roufpanah: “Magnus er en talentfuld og atletisk ung målmand med vigtig førsteholdserfaring fra NordicBet med Sønderjyske. Han vil tilføre vores målmandsgruppe vigtig konkurrence og erfaring.”

Alle i AB Gladsaxe byder Magnus Nissen varmt velkommen til klubben.

AB tog sejren mod topholdet...
AB Gladsaxe vandt lørdag 2-1 over Aarhus Fremad på den for AB meget svære udebane, Riisvangen Stadion. AB var endda…
Stor kamp mod rækkens førerhold
I morgen, lørdag den 24. maj 2025, møder AB Gladsaxe Aarhus Fremad kl. 14.00 på Riisvangen Stadion. Aarhus Fremad ligger…
Sejr på 3-1 mod Skive...
For fjorten dage siden vandt AB Gladsaxe over Skive IK hjemme i Gladsaxe. Søndag gentog AB kunststykket på Hancock Arena…

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag tilbud samt spændende nyheder.

[mc4wp_form id=5359]