Alle nyheder - Akademisk Boldklub http://www.ab-fodbold.dk/ da Copyright, Akademisk Boldklub info@ab-fodbold.dk (Akademisk Boldklub) info@ab-fodbold.dk (Akademisk Boldklub) http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 5 Alle nyheder - Akademisk Boldklub http://www.ab-fodbold.dk/graphics/logo-efu-main.gif http://www.ab-fodbold.dk/ Mål af Gytkjær i første kamp Christian Gytkjær (billedet) fik scoret sit første mål i AB trøjen, da han headede Klaus Lykkes aflevering i mål kort før pausen i lørdagens træningskamp mod Herlev.

Men sejr blev det ikke til, da Herlev indenfor kampens sidste minutter fik scoret to gange og derfor kunne tage hjem med en 2-1 sejr.

Det resultat var der nok ikke mange der havde forventet efter de første 45 minutter, hvor AB sad tungt på spillet og kunne, uden nogen ville have brokket sig, ført med tre mål.

Oliver Lund, der spillede på kanten, havde to gode muligheder og Thomas Juel-Nielsen fik et hovedstød reddet på mållinjen efter et Frederik Weibel hjørnespark.

De sidste 45 minutter blev en rodet omgang, hvor ingen af holdene spillede godt og der skulle da også en opdækningsfejl samt en dårlig aflevering til, før Herlev kunne score sine to mål.

ABs hold: Tórdur Thomsen, Oliver Hansen, Thomas Juel-Nielsen, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke (anf.), Nicolai Melchiorsen (46. Lukas Lerager), Frederik Weibel (62. Muamet Asanovski), Casper Offenberg (62. Gunnar Zachariasen), Christin Gytkjær (62. Kristoffer Heeris), Oliver Lund (60. Azad Corlu)

Mål: 39. min. 1-0 Christin Gytkjær, 88. min. 1-1, 89. min. 1-2 

]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/maal-af-gytkjaer-i-foerste-kamp?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/maal-af-gytkjaer-i-foerste-kamp Sat, 04 Feb 2012 12:51:37 +0100
Mod Herlev IF lørdag Akademisk Boldklub spiller lørdag endnu en træningskamp og her vil tilskuerne for første gang kunne se angriberen Christian Gytkjær i aktion.

Den færøske målmand Tórdur Thomsen kommer ligeledes i aktion, mens prøvespilleren Semere Haile desværre er skadet og derfor ikke kommer i kamp mod sin tidligere klub. 

Cheftræner Kasper Kurland må endvidere se bort fra Mads Brandis, Rasmus Thelander (billedet), Marc Dal Hende og Jakob Nielsen, der dog alle forventes klar igen om senest et par uger. 

Kampen spilles på kunstgræsbanen ved Gladsaxe Stadion og der er kampstart kl. 10.45. 

]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/mod-herlev-if-loerdag?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/mod-herlev-if-loerdag Fri, 03 Feb 2012 14:27:06 +0100
Endnu en angriber klar
- Kristoffer har trænet med siden vi startede op den 9. januar, og har gjort et glimrende indtryk både til træning og i de to første træningskampe mod HB Køge og Union Berlin. Kristoffer er en stor og stærk angriber, som skal være med til at skærpe konkurrencen yderligere på de forreste pladser, forklarer ABs sportschef John Møller om akademikernes nye angriber, der fremover vil bære trøje nr. 11.

AB har stadigvæk offensivspilleren Semere Haile med til træning. Der er dog endnu ikke taget stilling hvad der skal ske på den front.

På målmandsposten har Nicolaj Bjerregaard gjort det glimrende i de første to træningskampe, mens rutinerede Jens Waltorp Sørensen fortsat arbejder på at blive helt klar igen. Klubben sonderer derfor fortsat terrænet for en målmand hvilket betyder, at den færøske målmand Tórdur Thomsen i øjeblikket træner med hos akademikerne.

26-årige Tórdur Thomsen har senest spillet for B68 på Færøerne og er pt. reservemålmand på det færøske A-landshold. Tórdur vil muligvis få chancen i mål, når AB på lørdag møder Herlev IF i en træningskamp, og mon ikke også der bliver spilletid til Semere Haile mod sin gamle klub.]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/endnu-en-angriber-klar?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/endnu-en-angriber-klar Wed, 01 Feb 2012 12:02:36 +0100
AB henter Christian Gytkjær
- Vi har søgt efter en offensiv forstærkning, der har sine kompetencer foran mål og her ser vi Christian, som den helt rigtige spiller for os, forklarer ABs sportschef John Møller. Christian er en dygtig afslutter med en veludviklet 'målnæse', som vi er sikre på kan hjælpe os i foråret. Samtidig har Christian umiddelbart udsigt til mere spilletid her hos os i foråret, og det vil forhåbentlig være med til at udvikle ham endnu mere. Jeg er derfor sikker på, at det bliver en god aftale for alle parter, slutter John Møller.

21-årige Christian Gytkjær kom til FC Nordsjælland fra Lyngby i sommerpausen 2010, og har foreløbig spillet 30 kampe / 5 mål for FCN. I Lyngby blev det til 34 kampe / 10 mål, mens det på diverse danske U/landshold er blevet til 26 kampe / 8 mål.

Christian Gytkjær får i AB trøje nr. 10 og starter træningen med sine nye holdkammerater i eftermiddag. Han forventes i øvrigt at komme i aktion allerede på lørdag, hvor akademikerne, i årets tredje træningskamp, tager i mod Herlev IF kl.10.45 på kunstgræsbanen ved Gladsaxe Stadion.

Velkommen i AB, Christian!]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/ab-henter-christian-gytkjaer?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/ab-henter-christian-gytkjaer Tue, 31 Jan 2012 13:19:59 +0100
AB og Henningsen ophæver
ABs sportschef John Møller udtaler omkring ophævelsen af kontrakten.

- Vi værner enormt meget om vores træningsmiljø, og her er det afgørende for os, at alle vores spillere har både den tid og motivation, der skal til for at kunne præstere optimalt på banen i hverdagen. Det har desværre ikke været tilfældet for Casper på det seneste, og derfor har vi i dag, efter fælles ønske, besluttet at gå hver til sit, fortæller John Møller.

Casper Henningsen, der i 2009 skiftede fra Silkeborg IF til AB, forventer at fortsætte karrieren i en anden dansk klub, men det er endnu for tidligt at sige hvorhenne det bliver.

AB vil gerne takke Casper Henningsen for hans indsats igennem årene og ønske ham held og lykke fremover både på og uden for banen. Casper Henningsen nåede 84 kampe og 13 mål for AB.]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/ab-og-henningsen-ophaever-?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/ab-og-henningsen-ophaever- Mon, 30 Jan 2012 16:03:33 +0100
Knebent nederlag i Berlin Akademisk Boldklub var søndag en tur i Berlin for at teste formen mod 2. Bundesligaklubben Union Berlin.

Det blev en opløftende oplevelse for de unge ABere, der endog var uden de rutinerede Klaus Lykke, Casper Henningsen og Marc Dal Hende.

Union Berlin vandt kampen 2-1 og det var tydeligt, at værterne starter turneringen allerede om en uge. De var lige det hurtigere end ABerne, der dog ydede en glimrende indsats mod tyskerne, der i den grad manglede skarphed i afslutningerne.

Frederik Weibel scorede ABs mål efter hans skud blev rettet af og snød den tyske keeper.

Nicolaj Bjerregaard stor en god kamp foran et heroisk kæmpende AB forsvar og ABerne kan være tilfredse med, at have spillet lige op imod et toptunet tysk mandskab, på dette tidlige tidspunkt af året.

ABs hold: Nikolaj Bjerregaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander, Thomas Juel-Nielsen, Emil Farver, Nicolai Melchiorsen, Lukas Lerager, Frederik Weibel, Muamet Asanovski, Oliver Lund, Casper Offenberg - indskiftet undervejs Casper Andersen, Kristoffer Heeris, Oliver Hansen, Azad Corlu, Simon Okosun og Gunnar Zachariasen.

Mål: 7. min. 1-0, 70. min. 2-0 (straffe), 75. min. 2-1 Frederik Weibel

Tilskuere: 807

]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/knebent-nederlag-i-berlin?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/knebent-nederlag-i-berlin Sun, 29 Jan 2012 16:15:44 +0100
Stor udfordring venter i Berlin Akademisk Boldklub tager søndag turen til Berlin for at møde Union Berlin, der pt. ligger nummer syv i Tysklands næstbedste række.

- Vi glæder os rigtig meget til kampen, fortæller cheftræner Kasper Kurland. Vi møder et hold, der genoptager turneringen om en uge, så det bliver en spændende udfordring.

AB startede rækken af testkampe i torsdags med en flot 2-0 sejr over HB Køge, men opgøret blev dyr på skadesfronten.

Anfører Klaus Lykke (billedet) er tvivlsom, mens Marc Dal Hende samt prøvespilleren Semere Haile begge definitivt er ude søndag iøvrigt sammen med Casper Henningsen og Jakob Nielsen.

Oliver Lund, der sad udenfor mod HB Køge, er klar igen og tager med til Tyskland. Prøvespilleren Kristoffer Heeris, der scorede mod HB Køge, samt U/19 midtbanespilleren Simon Okosun er også med i bussen sydpå.

ABs trup på 17 spillere ser således ud: Nicolaj Bjerregaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander, Thomas Juel-Nielsen, Casper Andersen, Oliver Hansen, Emil Farver, Klaus Lykke, Lukas Lerager, Nicolai Melchiorsen, Azad Corlu, Muamet Asanovski, Oliver Lund, Casper Offenberg, Frederik Weibel, Gunnar Zachariasen og Kristoffer Heeris.

Kampen spilles på Stadion An der Alten Försterei, An der Wuhlheide 263 i Berlin, hvor der er plads til over 18.000 tilskuere. Billetpriserne til kampen 6,- € for ståpladser og 11,- € for siddepladser og dommeren fløjter kampen igang kl. 14:00.

]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/stor-udfordring-venter-i-berlin?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/stor-udfordring-venter-i-berlin Sat, 28 Jan 2012 12:03:37 +0100
Flot sejr i første test AB vandt årets første kamp, da Superligaholdet fra HB Køge måtte lægge ryg til et 0-2 nederlag, der vel ikke var helt ufortjent.

ABerne spillede en glimrende kamp og viste gode takter undervejs. 

I startopstillingen var der blevet plads til prøvespilleren Kristoffer Heeris, der gjorde det glimrende som forreste angriber og var manden, der fik blokeret et spark fra en noget usikker HB Køge målmand Frederik Due med det resultat, at bolden endte i mål og 1-0 til AB, som var stillingen ved pausen.

I 2. halvleg testede Mads Laudrup overliggeren hos en velspillende Nicolaj Bjerregaard i AB målet og i den anden ende headede Casper Offenberg på overliggeren efter en god Lukas Lerager aflevering.

Marc Dal Hende måtte desværre udgå allerede efter et kvarter, da han vrikkede om og fik smerter i anklen og ind kom en anden prøvespiller Semere Haile, der også gjorde det fint.

Indskiftede Gunnar Zachariasen blev nedlagt efter et godt træk i HB Køges straffesparksfelt og det efterfølgende straffespark sparkede Emil Farver (billedet) sikkert i mål til 2-0. 

En flot start på rækken af træningskampe der forsætter på søndag mod det tyske hold Union Berlin, der ligger i den næstbedste tyske række.

ABs hold: Nicolaj Bjerregaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander (60. Oliver Hansen), Casper Andersen (46. Thomas Juel-Nielsen), Emil Farver, Klaus Lykke, Nicolai Melchiorsen (46. Lukas Lerager), Azad Corlu (46. Frederik Weibel), Marc Dal Hende (15. Semere Haile), Kristoffer Heeris (56. Casper Offenberg) og Muamet Asanovski (46. Gunnar Zachariasen) 

Mål: 40. min. 0-1 Kristoffer Heeris, 76. min. 0-2 Emil Farver (straffe) 

]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/flot-sejr-i-foerste-test?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/flot-sejr-i-foerste-test Thu, 26 Jan 2012 16:12:37 +0100
Så gælder det den første test Torsdag eftermiddag sender ABs trænerduo Kasper Kurland og Thomas Nørgaard for første gang i år spillerne i kamp, når de møder Superligaholdet HB Køge på udebane.

Casper Henningsen er ikke helt klar endnu og sidder over, mens trioen Oliver Lund, Casper Offenberg samt Jacob Nielsen alle tvivlsomme. 

De to prøvespillere Kristoffer Heeris og Semere Haile er også med i truppen, der i sin helhed ser således ud: Nicolaj Bjerregaard (billedet), Mads Brandis, Emil Farver, Oliver Lund, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Muamet Asanovski, Klaus Lykke, Thomas Juel-Nielsen, Oliver Hansen, Marc Dal Hende, Asad Corlu, Frederik Weibel, Casper Offenberg, Gunnar Zachariasen, Jacob Nielsen, Nicolai Melchiorsen, Lukas Lerager, Kristoffer Heeris samt Semere Haile. 

- Det bliver en god første test mod en god modstander, vurderer AB cheftræner Kasper Kurland. Vi har trænet godt og det bliver spændende at se om det vi har gået og arbejdet med til træning vil lykkes. 

Der er kickoff kl. 13.30 på kunstgræsbanen bag Køge Stadion. 

]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/saa-gaelder-det-den-foerste-test?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/saa-gaelder-det-den-foerste-test Wed, 25 Jan 2012 12:39:59 +0100
Jeg glæder mig til udfordringen Med ansættelsen af 29 årige Thomas Nørgaard som assistenttræner for Akademisk Boldklubs bedste hold, viste den sportslige ledelse i klubben, at man tror på ungdommen både på og udenfor banen.

Thomas Nørgaard har været tre år i AB, hvor han har stået i spidsen for U/17 holdet og sidste efterår var han med omkring holdet i Reserveligaen.

- Efter nøje overvejelser sagde jeg ja til jobbet, forklarer Thomas Nørgaard, der frem til sommerferien samtidig skal stå i spidsen for det talentfulde U/17 hold. Det betyder naturligvis en del ekstra træning, men samtidig synes jeg, det er en stor udfordring. Jeg har, igennem de sidste par år, haft mange fodboldfaglige samtaler med Kasper (Kurland) og vi ser på mange områder fodbold på den samme måde, naturligvis med vores egne nuancer. Jeg føler, at jeg har masser at byde ind med, og er sikker på at Kasper og resten af teamet omkring truppen byder den sparring velkommen. Ellers havde jeg ikke sagt ja.

Thomas Nørgaard startede sin fodboldkarriere i Herlev IF, men så havde Brøndby fået øjnene op for den talentfulde midtbanespiller.

- Jeg spillede på deres U/17 og U/19 hold inden det blev til 1 1/2 år under Aage Hareide og Lars Olsen, erindrer Thomas, der efter at være blevet ramt af slidgigt måtte få sin kontrakt ophævet med Brøndby. Derefter tog jeg tilbage til Herlev, hvor det er blevet til ca. 300 kampe på 1. holdet.

Thomas Nørgaard var ydermere som aktiv inde omkring de yngste DBU U/landshold. Sideløbende med tiden på Herlev IF's førstehold, blev det til godt seks år som træner i klubben inden turen altså gik til Akademisk Boldklub. 

I forhold til ABs vision 'Hjerne & Hjerte' passer Thomas Nørgaard glimrende ind. Thomas er uddannet Folkeskolelærer, uddannet DBU A-træner og satser på sigt efter P-uddannelsen.

- Jeg glæder mig enormt meget til foråret og har naturligvis et stort kendskab til truppen via mit virke i ungdomssektoren , fortæller Thomas. Vi har en ung trup med en god portion rutine og de har flyttet sig meget i de sidste år. De har fremtiden foran sig og da de har den rette tilgang til arbejdet, så vil de kun blive bedre og bedre. Mine første par uger med truppen, har bekræftet mig i det potentiale som truppen besidder. De har en sund tilgang til fodbold, og jeg glæder mig til at vi alle i fællesskab, skal flytte truppen som helhed, og spillerne hver især.

Første gang Thomas Nørgaard er på sidelinjen sammen med cheftræner Kasper Kurland bliver i torsdagens træningskamp på udebane mod HB Køge,

]]>
http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/jeg-glaeder-mig-til-udfordringen?utm_source=rssfeed&utm_medium=rss&utm_campaign=rss http://www.ab-fodbold.dk/nyheder/1-holdet/jeg-glaeder-mig-til-udfordringen Tue, 24 Jan 2012 21:47:03 +0100