Topdanmark

Topdanmark er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og de favner en bred og mangfoldig kundeskare. Nu er de blevet en del af AB, og skal derfor bydes velkommen.

Topdanmarks fornemmeste opgave er at hjælpe de mennesker, der viser dem tillid ved at lade dem varetage deres forsikringer eller pension. De arbejder målrettet på, at deres kunder skal føle sig i gode hænder og godt hjulpet, når de har brug for det.

Danmarks næststørste forsikringsselskab
Deres markedsandel for skadesforsikring er ca. 17 %, og de forsikrer både private, erhvervs- og landbrugskunder.

  • Antal private husstande: ca. 500.000
  • Antal erhvervsvirksomheder og landbrug: ca. 100.000
  • Årligt behandler vi omtrent 300.000 skader

Topdanmark Livsforsikring
Topdanmark Livsforsikring er det sjettestørste livsforsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 8 %. De har både privat- og erhvervskunder inden for livsforsikring og pension.

  • Antal privattegnede kunder: ca. 50.000
  • Antal kunder omfattet af en firmaordning: ca. 90.000

Attraktive og tidssvarende produkter
Topdanmark synes, at det er en spændende udfordring at levere attraktive og tidssvarende produkter til nutidens forbrugere – hvad enten det er til forsikrings- eller pensionskunden. De bestræber sig hele tiden på at være en kompetent medspiller i et levende og dynamisk marked, bl.a. ved at udvikle nye digitale kommunikationsformer og selvbetjeningsløsninger, der lever op til kundernes forventninger.

Deres kerneforretning er i sin natur samfundsgavnlig, da deres produkter og rådgivning giver deres kunder økonomisk og social sikkerhed, når en skade er sket, eller når arbejdslivet slutter.

Topdanmark yder også en aktiv indsats for at forebygge og begrænse skader. De ser det som en samfundsansvarlig handling at drive en sund forretning, da det gavner både kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, aktionærer og det omgivende samfund.

Vi byder Topdanmark varmt velkommen i klubben!