PartnerFokus: Karéna Reklame & Beklædning

Karéna Reklame & Beklædning leverer alt hvad i har brug for i arbejds- og sikkerhedsbeklædning, sikkerhedssko, profiltøj- og firmagaver. Karéna Reklame & Beklædning er startet som skjortefirma i 1933. I 1997 gik de i gang med at sælge Mascot arbejdstøj – hvilket de har haft stor glæde af, da kvalitet og design går op i en højere enhed og hele tiden udvikler sig.

- Vi har fået et godt indtryk af ABs partnernetværk, og det har allerede kastet nye kunder af sig. Vi oplever, at der bliver taget hånd om os og, at der bliver arbejdet for, at vi får værdi og vækst. Vi vil gerne i dialog med andre mennesker og virksomheder, og det at være en del af et netværk, er en vigtig del af vores forretning.

- Karéna Reklame & Beklædning har showroom på Nyholms Allé i Rødovre (sidevej til Roskildevej). De er nogle virkelig kompetente medarbejdere som gennem en årrække har beskæftiget sig med måltagning og vejledning i valg af beklædning og sko. Vælger du Karéna Reklame & Beklædning som din sparringspartner, vælger du en totalleverandør indenfor arbejds- og profilbeklædning.

- Vi nyder at se fodbold, og glæder os over udsigten til at komme til kamp på Gladsaxe stadion og stifte yderligere bekendtskab med AB.