PartnerFokus: Cobblestone

Vores fantastiske bronzepartner Rent A/S har pr. 1 november 2017 ændret navn til Cobblestone Facility Service A/S. Samme tid sidste år indgik Rent et samarbejde med Administrationshuset, og nu har de taget det et spadestik dybere.

- Navnet Rent har bragt os langt, men det er ikke længere dækkende, for den brede vifte af ydelser vi leverer og den moderne, kommercielle og udviklingsorienterede tilgang vi har. Vi er ganske enkelt vokset fra det. Og så betyder navnet noget andet på engelsk for vores engelske kunder.

Samtidig med navneskiftet ændrer virksomhedens selskaber også navn inden for ejendomsadministration, Facility management, ejendomsservice og byggeteknisk rådgivning. Det er en del af strategien at have en netværksbaseret tilgang.

- Reference salg er en vigtig kilde til vækst for os, og vi bygger vores indsatser på denne type netværk. I AB er der en stor sponsorkreds og dermed et stort forretningspotentiale, som vi prøver at forløse, fortæller adm. Direktør, Carsten Bjerregaard.

Cobblestone Facility Service er din partner inden for full-service ejendomsdrift og rengøring. De arbejder ud fra filosofien om, at alle kunder er forskellige, og netop derfor sammensætter de en service pakke, der passer den enkelte. Og selvom du skulle have ønsker der normalt ligger udenfor rengøring og ejendomsservice, så spørg – de siger sjældent nej tak!