I vores butikker på henholdsvis Bagsværd Torv og Søborg Hovedgade kan du få inspiration til dit nye køkken og samtidig få professionel rådgivning. Her har vi samlet et stort og bredt udvalg, ikke mindst af specielle varer, der er udvalgt med tanke på kvalitet og et fornuftigt prisleje.
Butikken på Bagsværd Torv er områdets største med over 1000 m2 fordelt på 5 spændende etager, der rummer alt fra demonstrationskøkkener til lagerhal. Filialen på Søborg Hovedgade med over 300 m2 rummer foruden en stor hvidevareforretning med et bredt udvalg også en afdeling med hvidevarer til indbygning i køkkener.
Ryby a/s ejes af undertegnede, og vi er 16 ansatte, som beskæftiger sig med alt, der har med hårde hvidevarer og el-apparater at gøre - lige fra salg, rådgivning, finansiering, forsikring, levering, montering og service. Så hos os kan du få alt ordnet.
Vi har ingen skjult dagorden, hvad priser angår, ej heller skjulte rabataftaler. Vores priser er altid konkurrencedygtige, og vi accepterer ikke at konkurrenten sælger billigere. Hvis det mod forventning er tilfældet, så har vi en prisgaranti.
Vi ønsker at være et godt og lokalt alternativ til de store kæder og være et naturligt første valg, når der skal købes hårde hvidevarer.
Filosofien er enkel - pris, udvalg, service og det personlige engagement er vores styrke.
På gensyn
Jesper Ryby
Indehaver