Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Rosenberg Bogtryk ny Sølvsponsor

Ballerup-virksomheden Rosenberg Bogtryk har gennem en årrække været sponsor i ABs Erhvervsklub. Nu har de dog valgt at opgradere deres sponsorat til et Sølvsponsorat.

- Vi har været sponsor i ABs Erhvervsklub i nogle år efterhånden, forklarer salgschef Steen Rocatis. – Det har primært været for at støtte AB og være med ved alle de hyggelige hjemmebanearrangementer. Vi har nu valgt at deltage endnu mere aktivt i netværket, og på den måde få endnu mere ud af alle de forretningsmuligheder AB hjælper med at skabe for os. Vi kan tydeligt mærke interessen for samarbejde mellem alle virksomhederne i ABs netværk, og nu skal vi så bruge dette netværk endnu mere aktivt, og på den måde knytte nogle stærke bånd og langsigtede samarbejder med de øvrige sponsorer.

ABs salgschef Alex Rasmussen er også meget begejstret over den seneste Sølvsponsor. - I en tid hvor mange virksomheder har sværere end tidligere ved at få nye forretningsmuligheder, synes jeg det sender et stærkt signal om, hvor stor værdi ABs netværk giver, når Rosenberg Bogtryk vælger at opgradere til et Sølvsponsorat. Vi bruger rigtig meget tid på at formidle forretningsmuligheder til vores sponsorer og de øvrige virksomheder i vores netværk. Det er blandt andet værdien af alle disse forretningsmuligheder, der har gjort Rosenberg Bogtryk til ny Sølvsponsor, forklarer Alex Rasmussen.

- Man skal dog heller ikke glemme, at vi også bruger en masse energi på at brande vores sponsorer på bedste vis, og det har Rosenberg Bogtryk også set stor værdi i at benytte sig af, hvilket for dem og mange andre virksomheder giver en god helhed i sponsoratet, slutter ABs salgschef.

Se mere om Rosenberg Bogtryk ved at klikke på ”Sølvsponsor” i topmenuen ”Sponsorer”.


Endnu ingen kommentarer til "Rosenberg Bogtryk ny Sølvsponsor"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga