Ny U19 cheftræner i AB Gladsaxe

Christian Meinertz Jensen bliver ny U19 Cheftræner

Christian bliver ansvarlig for vores talentfulde U19 hold, der i øjeblikket indtager en 2. plads i divisionen. Christian har DBU´s næsthøjeste licens, A-licensen og har mange års erfaring med talentudvikling. Han har bla. været ungdomstræner i FC København og B1908. Desuden har han været ass. træner for Hvidovres 1. senior.

Talentchef Patrick Birch Braune udtaler:

Med Christian får vi en dedikeret træner med masser af erfaring. Christian har en spændende profil, som passer rigtig godt til AB. Med erfaring fra øverste hylde på ungdommen herhjemme og erfaring med seniorfodbold er vi overbeviste om at vi har den rigtige person til at hjælpe U19 spillerne med at tage det sidste spring til 1. Senior og Gladsaxe Stadion.

Christian Meinertz Jensen udtaler:

Jeg er meget glad, stolt og ydmyg over at have indgået denne aftale med en traditionsklub som AB. Min fornemste opgave bliver at gøre U19 spillerne så klar til overgangen til senior fodbold. Håbet, og målet, er at videreudvikle på det fantastiske ungdomsarbejde der allerede bliver udført i klubben. Jeg glæder mig til at komme i gang, og til at møde spillerne og staben.