AB-talent prøvetræner i Bundesligaklub

16-årige Anis Ben Slimane træner til dagligt med Akademisk Boldklub Gladsaxes U19-hold, selvom han er U17-spiller frem til sommer. I mellem jul og nytår var Anis på landsholdssamling med Tunesiens U19-landshold. De skulle spille to kampe imod Algeriets U19-landshold, og der fik Anis henholdsvis 35 og 70 minutter i de to kampe. Her kunne Anis også noteres for en enkelt assist og fik generelt mange roser med på vejen.

Dette har også resulteret i interesse udenfor Danmarks grænser, da Anis i næste uge skal prøvetræne i Bundesligaklubben SC Freiburg.

AB har for nylig forlænget kontrakten med Anis, som var tæt på 1. senior debut da han sad på bænken i den sidste kamp i efteråret mod Skovshoved.

AB ønsker Anis held og lykke med opholdet, og ser med spænding frem til kommende feedback.




Foto: Steen Friis-Jensen