Fischer på kontrakt

Akademisk Boldklub Gladsaxe har skrevet kontrakt kontrakt med det 15-årig målmandstalent. AB og U17-målmand Jonathan Fischer har indgået en længevarende kontrakt, så der nu kan fokuseres på at udvikle den talentfulde keeper.

Talentchef Søren Bjerg udtaler
- Det er med stor stolthed, at AB skriver kontrakt med Jonathan. Det vi igen signalerer stille og roligt er, AB er ved at blive den talentfabrik, som klubben bør og altid skal kendetegnes ved at være. Jonathan er den tredje U17-spiller der i denne sæson kommer på kontrakt. De to andre er Emil Mygind og Anis Ben Slimane.

- Til trods for at Jonathan kun er 15 år, er han allerede nu et kæmpe målmandstalent, som vi meget gerne vil beholde her i vores trygge rammer, og som vi forventer os rigtigt meget af.

- Potentialet er kæmpe stort, og kan Jonathan og vores dygtige trænerstab fortsætte det gode arbejde, ser fremtiden fantastisk ud, hvilket også er grunden til kontrakten er længerevarende. Det er bare med at fortsætte det hårde arbejde og suge til sig.

Vi ønsker Jonathan et stort tillykke med kontrakten, og ser frem til at følge hans udvikling.