Loungen fyldt med spillere og forældre fra u-13-1/u-19-1

AB Gladsaxe og talentchef Patrick Birch Braune havde inviteret på et spændene program onsdag aften i loungen for både spillere og forældre. Der var flere forskellige taler, hvor emnerne var kost, uddannelsesvejledning, sports college og praktiske oplysninger inden træningslejren for u-13-1 til u-19-1.

Vi havde besøg af Lars Skotte Jensen fra Food Improve(https://www.foodimprove.com), der leverede et oplæg til både spillere og forældre omkring, hvordan man kan afdække en fodboldspillers fysiske ernæringsbehov samt optimal planlægning af deres måltider før / efter træning og kamp.

Herudover præsenterede Lars et online ernæringsredskab til optimering af spillernes performance. Dette redskab giver mulighed for at lave en individuel kostplan ud fra træningsmængde og smagspræferencer.

Herefter præsenterede Magnus Christensen, det nye tilbud til u-13-1/u-19-1 omhandlende morgentræning på sports college Gladsaxe. Hvor disse spillere tilbydes ekstra træning tirsdag og torsdag morgen.

Uddannelsesvejleder Kim Rasmussen præsenterede sin vejledning til forældre og spillere omkring samarbejdet med skolerne, så spillerne kan passe både deres skole og optimere deres fodboldtalent.  

Patrick rundede aftenen af ved at fortælle de praktiske informationer omkring træningslejren.