2011-06-19
Alle 3 elitehold, U/15, U/17 og U/19 har været i kamp de seneste dage.
U/15 spillede fredag hjemme mod Lyngby og tabte 1-2. Steffen Sørensen scorede den enlige mål for akademikerne, som desværre ikke rakte til sejr.
U/17 spillede lørdag i Ikast mod FC Midtjylland og tabte kenbent 1-0 efter 0-0 ved pausen. FCM scorede blot 8 minutter før tid og selvom nederlaget gjorde ondt på træner Thomas Jensen, havde alligevel overskud til at finde mange positive ting frem fra kampen: "Vi kan generelt være tilfredse med arbejdsindsatsen fra drengene. Jeg synes specielt vi i 2.halvleg viser, hvor meget vi har rykket os som hold de seneste 6 måneder. Bare ærgerligt at det ikke resulterer sig i point i dag.
Vi stiller ungt op igen med både Mehmet Akin og Frederik Reippuert fra U/15 med i startopstillingen. Begge spillere holder niveau og har fået værdifuld kamptræning. Nu gælder det om at slutte godt af hjemme mod Haderslev søndag den 26/6 kl. 13,00 på Skovdiget, slutter Jensen".
Rasmus Lardell (billedet) blev kampens AB´er for U/17.
U/19 spillede ligeledes kamp mod FC Midtjylland i Ikast. Kampen endte 1-1, hvilket også var stillingen ved pausen.
AB kom foran efter 25 min, hvor Gunnar Zachariasen scorede årets mål på Ikast Stadion på Frispark. Gunnar bragede bolden ind fra 30 meter helt oppe i højre hjørne uden chance for Daniel Meinicke i FCM målet. Efter målet pressede FCM på for en tidlig udligning, og efter et indlæg fra venstre side, kunne den tidligere AB´er, Jacob Andersen, fortjent udligne føringen.
I 2.halvleg var det FCM, der havde bolden mest, mens akademikerne spillede på omstillinger. Desværre måtte Simon Okosun udgå med en flænge efter en hovedstødsduel, og AB måtte lave et par omrokeringer, der skabte lidt uro på holdet.
Blot 3 minutter før tid havde Casper Offenberg chancen for at score sejrsmålet, men han blev nedlagt i straffesparksfeltet og klart straffespark, troede alle på stadion, men dommerens fløjte var tavs til stor frustration for spillerne på U/19 holdet. ab-fodbold.dk fangede Jacob Bøtker umiddelbart efter kampen: "Puha, sikke en kamp. Vi er selvfølgelig alle meget frustreret over et par kendelser her til sidst i kampen, men sådan er det nogen gange", smilede Bøtker. "Jeg er sikker på, når vi alle er kommet ned på jorden igen, at vi bliver tilfredse med et point. Ikast er historisk et meget svært sted at spille. Jeg er tilfreds med vores 1.halvleg, mens vi i 2.halvleg har svært ved at fastholde bolden og aldrig finder rytmen i spillet. Alligevel er jeg tilfreds med arbejdsindsatsen, der igen bærer os igennem til sidst i kampen, hvor det brænder på, synes jeg. Specielt vil jeg fremhæve vores forsvarsspil, der så virkelig solidt ud kampen igennem".
Gunnar Zachariasen blev dagens AB´er for U/19 holdet.