Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Weekendens kampe på Skovdiget

2011-05-24

Weekendens kampe for de unge akademikere bød på rigtig gode præstationer, hvor oprykning af spillere før tid var i højsædet.

U/15 spillede lørdag den 21/5 ude mod FC Roskilde og tabte 2-1. Kampen var meget fysisk præget, og da AB spillede med 2 U/14 spillere fra start, blev det en kamp på Roskildes præmisser med lange bolde og direkte spil. AB kombinerede pænt kampen igennem uden dog at kunne omsætte det flotte spil til mål.

U/17 spillede hjemme mod Esbjerg og tabte 1-4 efter 0-1 ved pausen. Kampen var en meget jævnbyrdig affære, hvor Esbjerg var dygtige til at spille direkte, mens AB´erne forsøgte at kombinere sig igennem til chancer. Jensens tropper havde 2 U/15 spillere i startopstillingen, Mehmet Akin og Frederik Reippuert, der begge spillede en flot kamp mod de fysisk stærke vestjyder. AB havde svært ved at tackle Esbjergs direkte stil og havde problemer på de mange dødbolde. I 2.halvleg havde AB en rigtig god periode, hvor holdet havde muligheden for at komme tilbage i kampen, men skarpheden manglede foran målet. Herefter kunne Esbjerg score yderligere 3 gange, inden Sebastian Krogdahl reducerede til 1-4 kort før tid.

U/19 sluttede weekendens kampe af ligeledes mod Esbjerg. Kampen endte 1-1 efter 0-1 ved pausen. Joakim Hassing  (billedet) og Saleem Nanji fra U/17 spillede hele kampen for U/19-holdet og gjorde en fremragende figur. I det hele taget var det et meget ungt AB-hold, der spillede mod Esbjerg. Der var således kun 2 92´ere at finde i AB´s startopstilling.
Kampen var en herrefight med Esbjerg i teten i de første 25 minutter. Herefter spillede AB sig ind i kampen og fik styr på Esbjergs farlige dødbolde. I 2.halvleg fortsatte AB det gode spil og fik produceret adskillige store chancer, der desværre ikke blev omsat til mål. Kampen sluttede 1-1, hvilket må siges at være fortjent. Joakim Hassing blev kampens spiller i sin flotte debut for U/19.

AB´s Elitekoordinator, Morten Nagel, havde følgende kommentar til de 3 kampe: "Jeg synes virkelig, vi har rykket os meget den seneste tid. Specielt er det imponerende, at vi spiller ungt i alle 3 kampe uden på nogen måde at falde igennem. Det er godt at se, hvordan spillerne, der er rykket en aldersgruppe op, tager ansvar og viser deres talent på næste niveau. Det tegner lovende for fremtiden", slutter Nagel.


Endnu ingen kommentarer til "Weekendens kampe på Skovdiget"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga