Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

U/19 på tavlen mod Hvidovre

2009-03-16 Der var lagt i ovnen til en spændende kamp på Hvidovre Stadion lørdag eftermiddag mellem ABs forsvarende danske mestre og sidste sæson sølvvindere fra Hvidovre IF, og forårspremieren blev nøjagtig lige så spændende og intens, som man kunne forvente.

Den nye U/19-trænerduo, Kasper Kurland og Magnus Christensen, måtte til kampen stille med hele 3 U/17-spillere fra start, da David Boysen, Oliver Lund, Nicolai Jørgensen og Thomas Asmussen alle var i Sverige med 1.-holdet. Endvidere var begge U/19-målmænd, Marc Olsen og Nicolaj Jacobsen skadet, hvilket betød, at den normale U/17-målmand, Jakob Haugaard, vogtede målet. Endeligt var midtbanespillerne, Niels Bjørkmann, Nicolai Schmidt og Emil Kjærsgaard alle uden for med skader, hvilket resulterede i at U/17-spiller, Niclas Sten, spillede fra start sammen med endnu en U/17-spiller, landsholdsaktuelle Casper Offenberg.

AB lagde klart bedst ud og kom 20 min. inde i 1. halvleg på 1-0 ved den stærke midterforsvarer, Patrick Larsen (billedet), som scorede efter klumpspil efter et godt hjørnespark fra Kevin Fejer. Kort efter fik Hvidovre udlignet, men AB svarede hurtigt igen, da oplæggeren til 1-0 målet, Kevin Fejer, fra kort afstand og med nød og næppe fik prikket bolden over stregen til en fuldt fortjent pauseføring på 2-1 til AB.

2. halvleg var dårligt fløjtet i gang, før at Hvidovre endnu en gang fik udlignet. Og kun 5 minutter efter udligningen bragte Hvidovre sig foran 3-2. Kort efter blev indskiftede Berkan Yildiz præsenteret for det røde kort. En noget hård dom og en kold dukkert for AB-mandskabet, som indtil da havde spillet en rigtig fin kamp. Som halvlegen skred frem var der chancer i begge ender og heldigvis for AB lykkedes det at udligne til 3-3 ved den indskiftede, Ferhat Taskin, som dermed sikrede et fortjent point til de grønne i sin debut.

ABs hold (4-3-3):
Jakob Haugaard (92) ­- Emre Kutlu (90), Patrick Larsen (90), Rasmus Thelander (91), Ricky Gotland (91) – Jonas Hagmann (91), Niclas Sten (92), Rasmus Harm (90) – Kevin Fejer (91), Casper Offenberg (92), Andreas Leth (91).
 

Indskiftet:
Berkan Yildiz (91), Marc Elsgaard (91), Ferhat Taskin (91). 

Resultat: 3-3 (1-2). 

Mål: 0-1 Patrick Larsen, 1-1 Hvidovre, 1-2 Kevin Fejer, 2-2 Hvidovre, 3-2 Hvidovre, 3-3 Ferhat Taskin. 

U/19 spiller næste kamp lørdag den 21. marts kl. 15.00 ude mod Lyngby Boldklub.

Endnu ingen kommentarer til "U/19 på tavlen mod Hvidovre"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga