Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

U/19 på tavlen

2008-09-13

Med 1-1 i hjemmekampen mod AGF fik U/19 holdet deres første point i efteråret.

AB startede kampen bedst mod et fysisk stærkt AGF hold, som også har fået en lidt dårlig start på turneringen.

Nicolai Jørgensen var stærk på kanten og holdet virkede i det hele taget meget målrettet og koncentreret.

AB kom foran 1-0 efter 25 minutters spil. Nicolai Jørgensen serverede et godt indlæg fra venstre side, som Thomas Asmussen headede flot i mål.

Kampen bar præg af mange frispark og dommeren uddelte mange gule kort til begge hold.

AB kunne gå fortjent til pause med en 1-0 føring.

I 2. halvleg begyndte AB holdet desværre, at fokusere for meget på at holde resultatet hjem i stedet for at søge den afgørende scoring. Dog ikke så underlig en reaktion fra spillerne, efter den dårlige start på efteråret, men ærgerligt at der ikke blev kombineret noget mere som i 1.halvleg.

Helt frem til det 82. minut virkede det som sejren ville holde hjem, men så blev holdet ramt af en fuldstændig tåbelig udvisning af Nicolai Jørgensen (som ikke tåler at blive omtalt her).

Udvisningen skabte uro i rækkerne og pludselig begyndte flere af spillerne, at tage forkerte beslutninger.

Og med 3 minutter igen kunne AGF udligne til stor skuffelse for AB holdet.

I mangel af deciderede angribere var Morten Christensen rykket helt frem på toppen og han arbejdede fortræffeligt.

Der var i det hele taget mange gode præstationer og Rasmus Thelander var endnu en gang meget stærkt spillende og bør for alvor banke på til U/19 landsholdet.


Endnu ingen kommentarer til "U/19 på tavlen"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga