Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

U/17 og U/19 spiller i Randers

2011-03-17 På lørdag den 19. marts møder ABs elitehold U/17 og U/19 ligarivalerne fra Randers.

De to hjemmekampe skulle oprindeligt have været afviklet på kunstgræsbanen ved Gladsaxe Stadion men er nu - på grund af problemer med optegning af banen på tværs og med accept fra DBU – flyttet til Randers.
 

De seneste uger har ABs Elitekoordinator, Morten Nagel arbejdet hårdt på at finde den bedst mulige bane til afviklingen af kampene mod Randers på lørdag. 

- Vi har igennem længere tid haft en positiv dialog med både Randers og DBU omkring problematikken med kunstgræsbanen ved Gladsaxe Stadion. Vi ville meget gerne have spillet på hjemmebane, men det har desværre ikke været muligt at finde en alternativ kunstgræsbane i området. Det har derimod været en mulighed at afvikle kampe på græs, men her har begge klubber vurderet at vi rent sportsligt, årstiden taget i betragtning, får mest ud at spille på kunstgræs. Derfor har vi valgt at rykke kampene til kunstgræsbanen i Randers. På trods af det giver Randers en lille fordel, syntes vi trods alt, at det i udviklingsøjemed er den bedste løsning, udtaler Morten Nagel. 

I forhold til de resterende kampe i foråret samt kampene i næste sæson forventer ABs Elitekoordinator ikke at der vil være nogen problemer omkring afvikling af kampe på kunstgræs ved Gladsaxe Stadion. 

- Vi har til daglig rigtig gode faciliteter og kunstgræsbaner til både træning og kamp, men vi vidste på forhånd, at de to første hjemmekampe her i foråret for U/17 og U/19 ville give os en udfordring med hensyn til kunstgræsbanen. Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Stadions personale har dog forsikret os, at banen bliver tegnet op igen her sidst i marts. Det betyder, at vi resten af foråret og igen til efteråret vil være klar med en rigtig god 3. generations kunstgræsbane, der opfylder alle de formelle krav fra DBU i forhold til afvikling af U/17 -og U/19-holdets kampe i Ligaen, slutter Morten Nagel. 

Når AB lørdag besøger Randers er det med kampstart kl. 12.30 for U/17 og kl. 14.15 for U/19.



Endnu ingen kommentarer til "U/17 og U/19 spiller i Randers"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga