Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Pokalvinder 2009

2009-06-11 Samtidig med AB i går tog i mod Herfølge BK i Viasat Divisionen blev der i SBUs pokalturnering spillet finale mellem AB og Lyngbys U/19-hold. 

AB måtte til kampen stille uden David Boysen, Oliver Lund, Nicolai Jørgensen og Thomas Asmussen, som alle var med 1. holdet. Ikke nok med det måtte holdets vanlige midterforsvarer, Patrick Larsen melde fra under opvarmningen med en lyskeskade. Det betød at Emre Kutlu fik plads i midterforsvaret ved siden af anfører, Rasmus Thelander. 

Det var Lyngby, som lagde bedst ud fra kampens begyndelse. Fine kombinationer fra udeholdet betød at AB ikke så nok af bolden, og derfor havde vanskeligt ved at få gang i spillet. På trods af overvægt i boldbesiddelse var det dog AB, der kampen igennem, var farligst. 

Allerede midtvejs i 1. halvleg lykkedes det akademikerne, at bringe sig i front da U/17-landsholdsangriber, Casper Offenberg blev spillet på kanten af feltet og trak forbi sin direkte oppasser og køligt lagde bolden uden om den fremstormende Lyngby målmand. 1-0 til AB. 

Efter føringsmålet var det stadig Lyngby der var mest boldbesiddende, men AB var konstant farlige via hurtige omstillinger. Det lykkedes dog ingen af holdene at score yderligere i halvlegen og dermed holdt 1-0 til pausen. I 2. halvleg var billedet det samme. Lyngby på bolden og AB som det farligste hold. Hjemmeholdet kunne med lidt tur i den havde bragt sig yderligere i front, men den sidste skarphed foran mål manglede i et par afgørende sekvenser. Først 20 minutter før tid lykkedes det, da en afslutning fra Casper Offenberg kun blev halvklaret af Lyngbys målmand. ABs Niclas Sten var først over returbolden, og kunne ubesværet gøre det til 2-0. Kort efter var det tæt på 3-0 da indskiftede, Nicolaj Schmidt hamrede bolden på overliggeren fra 25 meters afstand. En afslutning som havde fortjent bedre. 

2-0 føringen holdt hjem og dermed kunne ABs talentfulde U/19-hold efter kampen kåres som SBUs pokalvinder 2009!  

Et stort tillykke skal lyde her fra til både spillere, trænere og ledere omkring holdet. 

AB U/19, 4-3-3:
Marc Olsen (90) – Berkan Yildiz (91), Emre Kutlu (90), Rasmus Thelander (91), Ricky Gotland (91) – Emil Kjærsgaard (91), Niclas Sten (92), Ferhat Taskin (91) – Kevin Fejer (91), Casper Offenberg (92), Rasmus Harm (90).

Indskiftet: 
Nicolaj Schmidt (91), Niels Bjørkmann (91), Andreas Leth (91)

Mål:
1-0 Casper Offenberg, 2-0 Niclas Sten

Næste kamp:
AB-FCM søndag den 14. juni kl. 15.00, Skovdiget
 

Endnu ingen kommentarer til "Pokalvinder 2009"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga