2012-01-08
Mandag den 9/1 er der officiel opstart for U/15, U/17 og U/19.
"Vi starter op med at teste spillerne, der alle har fået et fysisk program med hjem i julepausen, således at spillerne har vedligeholdt den fysiske del men samtidig har holdt fri og nydt pausen".
"Det er altid spændende at starte op igen med sit hold, og vi glæder os alle til at tage fat igen med træningen og de målsætninger, der altid er lagt med holdene".
U/19 træner, Jacob Bøtker bruger primært januar måned på at træne godt og få integreret evt. nye spillere i klubben, og samtidig er den første kamp først den 28/1 mod Vejle. "Der er spillerne i god fysisk forfatning efter 3 ugers træning, og vi har et langt bedre grundlag for at vurdere spillernes præstationer, når den fysiske form er nogenlunde på plads", slutter Bøtker, der er optimistisk i forhold til forårets kampe for U/19.