2009-01-19
17-årige Nikolaj Schmidt fra ABs U/19-hold er kommet på kontrakt med AB.
Nikolaj Schmidt kom til AB for 1 år siden fra Herfølge, og har her i efteråret været fast mand på U/19-holdet. Selv glæder han sig meget til at fortsætte sin udvikling i AB.
- Jeg er meget glad for at jeg nu kan fortsætte min udvikling her i AB, fortæller Nikolaj Schmidt som enten kan bruges på en defensiv midtbane eller på en back-position.
- Jeg er glad for at træne under vores nye træner Kasper Kurland. Jeg er sikker på han kan få os på ret kurs igen. Derudover er vores nye fysiske træner Michael Nyberg også rigtig dygtig synes jeg, slutter den seneste nye kontraktspiller.
Talentchef i AB, John Møller, er også tilfreds med sin nye kontraktspiller. – Nikolaj er gået meget fremad i sin tid i AB. Her i efteråret har Nikolaj etableret sig som fast mand på holdet. Samtidig tror vi på at der er endnu mere i vente fra Nikolaj, fortæller John Møller.
Nikolaj Schmidt og resten af U/19-holdet har nu en opstartsperiode inden U/19 Ligaen starter op igen. Turneringen starter igen 14. marts, modstanderen i første kamp er dog endnu ukendt.