2011-02-08
U/19 spilleren, Lukas Lerager, blev sent søndag aften efterudtaget til U/18 samling i DBU-regi i Vildbjerg. Landstræner Per Andersen begrunder udtagelsen med en stigende formkurve hos Lukas, som Per har fuldt tæt det seneste år.
Lukas har således muligheden for at imponere landstræneren i to træningspas mandag og et tirsdag formiddag kl. 10.00.
"Lukas Lerager har gennem sin fantastiske indstilling og altid positive attitude vist vejen for alle de spillere, der udvikler sig senere, at det kan betale sig at blive ved med at arbejde stenhårdt for at nå sine mål", siger U/19 træner Jacob Bøtker.
Lerager samtræner med 1.senior og har allerede spillet med i adskillige kampe i reserveholdsturneringen.
Akademisk Boldklub ser frem til et snarligt gennembrud for den meget sympastiske 8'er i foråret!