Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Flot sejr til U/19 mod Lyngby

2009-03-23 Ovenpå sidste weekends dramatiske 3-3 opgør i Hvidovre, drog ABs U/19-hold lørdag til Lyngby for at møde et af U/19-ligaens på papiret stærkeste hold i form af Lyngby Boldklub.

AB havde til kampen tilgang fra 1.-holdsaktuelle, David Boysen og Nicolai Jørgensen. Herudover var målmand, Marc Olsen tilbage og forsvarsspilleren, Nicolai Schmidt tilbage efter at begge have siddet udenfor med skader i sæsonpremieren forrige weekend mod Hvidovre IF.

Der var på forhånd lagt op til en intens kamp mellem to normalt flot spillende hold. Og kampen blev nøjagtig lige så intens som forventet. Det var dog AB som lagde bedst fra land med flere gode kombinationer og mange gode idéer i det fremadrettede spil. Allerede efter 20 min. kom belønningen da AB kom på 1-0 ved U/17-landsholdsspilleren, Casper Offenberg som scorede efter klumpspil i feltet. Den stilling holdt til pausen.

2. halvleg startede som 1. halvleg sluttede med masser af fight og med mange gode idéer frem ad banen fra akademikerne. Og efter godt en times spil bragte AB sig på 2-0 da indskiftede, Andreas Leth (billedet) efter et godt dybdeløb køligt lagde bolden forbi Lyngbys U/18-landsholdsmålmand, Nicolaj Larsen. Det blev ved de 2-0 og AB kunne dermed fuldt fortjent sætte 3 vigtige point på kontoen.

Samtidig med at U/19-holdet var i ilden, var U/17-holdet taget en tur til Lolland, hvor det blev til et ærgerligt nederlag på 2-1 til hjemmeholdet, LFA. Målscorer for AB var U/15-spilleren, Jetmir Zeceri. AB stillede til kampen op med hele 4 spillere fra U/15-truppen som alle fik værdifuld spilletid i sæsonpremieren.

ABs U/19-hold (4-3-3):
Marc Olsen (90) ­– Kevin Fejer (91), Emre Kutlu (90), Patrick Larsen (90), Nicolaj Schmidt (91) – Jonas Hagmann (91), Niclas Sten (92), David Boysen (91) – Nicolai Jørgensen (91), Casper Offenberg (92), Rasmus Harm (90).

Indskiftet:
Andreas Leth (91), Ferhat Taskin (91).
Marc Elsgaard (91) ikke benyttet.

Resultat: 0-2 (0-1).

Mål: 0-1 Casper Offenberg, 0-2 Andreas Leth. 

Endnu ingen kommentarer til "Flot sejr til U/19 mod Lyngby"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga