Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Flot 3-0 sejr til U/19 over AGF/Viby

2009-10-03

Lørdag eftermiddag tog AB imod AGF/Viby på Skovdiget. Vejrguderne holdt sig ikke tilbage og åbnede for sluserne gennem hele kampen, dog med enkelte ophold. På nogenlunde samme måde kan man beskrive ABernes flotte indsats i lørdagens kamp. AB drengene spillede flot og hurtigt kombinationsspil på den regntunge bane, og skabte chancer nok til flere end de 3 mål det blev til.

Faktisk burde drengene have lukket kampen allerede i 1. halvleg, og de kunne såmænd også have lukket ballet på kampens velnok største chance i 2.halvleg. 2 ABere var helt alene med AGF/Vibys landsholdsmålmand, Esben Højmark, og skulle egentlig bare sparke bolden forbi ham, eller spille hinanden uden at blive offside. Det lykkedes ikke og det gav et håb til AGF/Viby drengene, som de ikke skulle have haft. Med ca. 10 minutter igen begik Rasmus Thelander sin eneste fejl i kampen, da han unødvendigt begik straffespark. Det lå til at AGF/Viby ville reducere og at ABerne skulle slås for at få sejren i de sidste 10 minutter - men Jakob Haugaard ville det heldigvis anderledes og reddede flot straffesparket til stor lettelse for holdet. Kort før tid kunne Casper Offenberg definitivt lukke kampen på en flot stikning fra Andreas Leth til 3-0.

Holdets træner Kasper Kurland udtaler: "Jeg synes drengene leverede en flot kamp med stor koncentration og god energi. Vi styrede spillet gennem hele kampen og kom frem til mange chancer, og gav samtidig ganske få chancer væk til AGF/Viby. Det blev lidt unødvendigt spændende til sidst med straffesparket, fordi vi ikke lukkede kampen tidligere, men heldigvis reddede Jakob i flot stil. Nu ligger vi fint til i rækken og næste gang har vi Silkeborg ude, men først om 14 dage pga U/19 landholdets kampe hvor David og Nicolai fortjent er med." slutter træneren.

David Boysen og Nicolai Jørgensen var ikke med i dagens kamp, da de begge er udtaget til søndagens udekamp, hvor 1. holdet møder FC Roskilde.

(Billedet viser ABs dobbelte målscorer Casper Offenberg, der ligeledes lavede 2 mål sidst de to hold mødtes d. 7. april i år i Århus. Der vandt ABerne 3-1 hvor det sidste mål blev sat ind af David Boysen.) 


Endnu ingen kommentarer til "Flot 3-0 sejr til U/19 over AGF/Viby"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga