Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Danmarksmestre 2008

2008-06-16


Med en 1-0 sejr på udebane mod Aab blev AB´s talentfulde U/18 mandskab officielle Danmarksmestre 2008. En kæmpe overraskelse af oprykker holdet, som mange havde tippet til, at ende i den nederste halvdel. Ikke nok med at holdet vinder rækken, de gør det også suverænt, og inden næste weekends sidste hjemmekamp mod Silkeborg er holdet stadigt ubesejrede.

 

Cheftræner Søren Bjerg om kampen: ” Vi spillede vores klart dårligste kamp i sæsonen. Der var virkelig dømt ”gummiben” over hele linien med undtagelse af vores glimrende målmand Marc Olsen, som med flere vigtige redninger holdt os inde i kampen på afgørende tidspunkter. Jeg havde ikke regnet med, at spillernes nervøsitet ville vare så længe, som det var tilfældet i dag, men når det så er sagt, må man tage hatten af for, at vi vinder i Aalborg på en dag, hvor hele holdet spiller langt under vanlig standard. Det siger meget om vores helt fantastiske hold ånd, hvor alle tror på sejren til det sidste.”

 

” Vi har haft en hel del modgang på mange forskellige områder, men det er som om, at det har gjort holdet stærkere. Dagen startede med at 7 af vores spillere ikke kunne få lov til at gå ombord i Sterling flyet til Aalborg, fordi de ikke havde sygesikringsbevis eller pas med i lufthavnen. Efter dødskørsel fra flere af spillernes forældre endte det med, at 13 spillere fik lov til at sætte kursen mod Aalborg. Vores normale venstre back kom først til Aalborg et stykke inde i 1.halvleg. Ikke ligefrem den bedste optakt til dagens vigtige kamp.”

 

”Efter en meget ringe 1.halvleg blev AB langt mere spilstyrende efter pausen og fik lagt et pænt tryk på Aab, som faldt mere og mere ud af kampen. Men vores normale hurtige omstillingsspil kom aldrig rigtigt i gang og til trods for, at vi var spilstyrende manglede vi fart i vores afleveringer.”

 

En af forårets store profiler Thomas Asmussen (billed) tog heldigvis sagen i egen hånd og efter en større drible tur udplacerede han koldt Aab´s målmand med et fladt spark med venstrebenet efter 83 minutters spil.

 

Resten af kampen blev kørt sikkert hjem og AB´erne kunne starte en lang, men meget fornøjelig hjemtur med IC 3 toget, som Danmarksmestre 2008.


Se stillingen her: http://www.dbu.dk/sr/position.aspx?poolid=59292


Endnu ingen kommentarer til "Danmarksmestre 2008"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga