2010-04-14
Ovenpå landsholdets træningssamling i Vildbjerg mandag-tirsdag blev U/19 Liga holdets topscorer, Casper Offenberg i dag (onsdag) udtaget til U/18-landsholdets trup der i slutningen af måneden deltager i 8-nationers turneringen, Slovakia Cup. Danmarks U/18-landshold møder i perioden den 26. – 29. april henholdsvis Italien, Tjekkiet og Ukraine.
Den unge angriber, Casper Offenberg (billedet) har i denne sæson markeret sig rigtig stærkt for ABs U/19-hold med hele 13 mål i 18 liga kampe. Det er derfor også fuldt fortjent at U/18-landstræner, Per Andersen har fundet plads til AB angriberen i sin 18 mand store trup.
Desværre blev det i denne omgang ikke til landsholdsdebut til U/19-holdets målmand, Jakob Haugaard der ellers mandag-tirsdag deltog på sin første træningssamling i DBU-regi. På DBUs hjemmeside kan du se truppen i sin helhed samt læse mere om Slovakia Cup
http://www.dbu.dk/news/newsShow.aspx?id=253125.
Både Jakob Haugaard og Casper Offenberg er i øvrigt med i U/19-holdets trup, når AB i aften gæster Ledøje Smørum på udebane i SBUs pokalturnering.