2010-03-15
Søndag den 14/3 spillede U/17 holdet ude mod Kolding. Kampen blev vundet med 2-1 efter 0-0 ved pausen. Joakim Hassing scorede begge AB´s mål efter Kolding havde bragt sig foran kort inde i 2.halvleg.
ab-fodbold.dk fangede træner Jacob Bøtker for en kommentar efter kampen: "Vi er tilfredse med sejren, som man altid skal glæde sig over. Men, når det er sagt, skal vi præstere langt bedre fremover, så vi ikke bare vinder men også indfrier de målsætninger, vi har på holdet individuelt og kollektivt. Vi investerer slet ikke nok i løbene defensivt og finder aldrig rytme i spillet, og selv om vi producerer mange chancer, får vi ikke scoret det første mål, der kunne have skabt mere ro på spillet. Derfor er vi glade for, at Joakim Hassing afgjorde kampen til vores fordel med sine to scoringer i 2.halvleg", slutter Jacob Bøtker.
Joakim Hassing (billedet) blev kåret til kampens spiller.