2009-08-15
Lørdag spillede U/17 sæsonen første kamp hjemme mod FC Roskilde.
Allerede i det 7.min kom AB fortjent foran på en standardsituation, hvor Mathias Mejer lagde et indadskruet frispark i panden på Martin Fisch, der kunne sende bolden i nettet til føring 1-0.
Resten af 1.halvleg var det AB, der sad på spillet. Kombinationerne flød flot i peioder, og efter 30 min. kunne debutanten, Sigurd Rasmussen, sparke bolden i mål til 2-0 efter en god stikning på kanten af feltet af endnu en debutant, Simon Okosun. 5 min. senere kunne Thomas Ibsen have bragt AB yderligere foran, men han missede den store mulighed på kanten af feltet.
I 2.halvleg spillede FC Roskilde meget fysisk, men AB holdt stadig gang i kombinationerne og lod Roskildespillerne løbe efter bolden. AB var tættere på 3-0 end Roskilde var på en reducering. Kampens spiller blev Mathias Mejer, der spillede en rigtig god kamp som venstre back.
U/17 træner, Jacob Bøtker, havde følgende kommentar til dagens kamp: "Vi havde aftalt at presse højt på FC Roskilde i 1.halvleg, hvilket må siges, at vi gjorde meget succesfuldt. Desuden bliver vi ved med at jagte scoringen til 3-0 i 2.halvleg, som viste med al tydelighed, at vi klart var det styrende hold i kampen. Der var mange fine præstationer. Specielt synes jeg, Mejer gør en god figur og både Sigurd Rasmussen, Simon Okosun og Salim Nanji får en fin debut".
Næste kamp for U/17 er lørdag 22/08 ude mod Hvidovre.