2009-10-04
Lørdag spillede U/17 topkamp hjemme mod FC Fyn. AB vandt kampen 2-1 efter mål af anfører Lukas Lerager og på et selvmål 6 min. før tid. Kampen blev unødig spændende, da AB ikke formåede at lukke kampen i tide trods mange store chancer.
www.ab-fodbold.dk fangede efter kampen træner, Jacob Bøtker, og han havde følgende kommentar: "Vi står med en blandet følelse. På den ene side er vi rigtig glade for sejren og de 3 vigtige point. På den anden side er vi lidt skuffede over vores spil i 2. halvleg, hvor vi ikke rammer de løsninger, vi ellers har trænet meget i den seneste tid. Jeg vil dog rose drengene for at skabe mange chancer, og vi skal lukke kampen allerede i 1. halvleg. Det sker ikke, og FC Fyn får et tvivlsomt straffespark, som de udligner på. Det er lidt symtomatisk, at vi får sejrsmålet på et selvmål. Men flot, at vi nu indtager 1. pladsen i divisionen. Det giver endnu mere selvtillid til holdet.
Kampens spiller blev fortjent Mathias Mejer Knudsen