Twitter Facebook rss feed

U/17 tabte efter fremragende indsats

2010-03-05

Fredag den 05/03 spillede U/17 mod Fiorentina. Efter en tæt kamp mod de stærke italienere, der var i finalen i sidste års udgave af Beppe-Viola Cup, tabte de unge AB´ere med 0-2 efter 0-1 ved pausen.

ab-fodbold.dk fangede teamchef, Claus Møller, efter kampen for en kommentar:" Vi spiller en rigtig god kamp med en helt anden fokus på især duelspillet og standardsituationerne. Vi giver meget lidt væk og investerer alt, hvad vi har lært.

Derfor var det ærgerligt, at vi får et mål imod os 1 min. før pausen på et meget tvivlsomt dømt straffespark. Alligevel formår vi at holde koncentrationen hele 2.halvleg, hvor vi med mere skarphed foran Fiorentinas mål, kunne have udlignet og skabt en overraskelse. Det var tydeligt, at Fiorentina ikke brød sig om vores spillestil, der tydeligvis gjorde ondt på dem. Fiorentina scorer igen blot 10 min. før slutfløjtet efter et indlæg, der bliver rettet af. Alt i alt spiller vi en fremragende kamp til stor tilfredshed hos trænere og spillere, slutter teamchefen".

Martin Fisch (billedet) blev man of the match efter en glimrende kamp.  

I morgen, lørdag den 06/03, venter Chievo kl. 15.00 italiensk tid!

Endnu ingen kommentarer til "U/17 tabte efter fremragende indsats"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga