2009-08-03
Torsdag 6/8 spiller U/17 kl. 19.00 hjemme mod Ledøje Smørum. Der er tale om en træningskamp mod vores naboer, der til daglig spiller i Elite Øst. Det bliver her en kærkommen mulighed for at finde startopstillingen til sæsonstarten 15/8 hjemme mod FC Roskilde.
Lørdag 8/8 venter FCK, der trænes af den tidligere AB´er, Jan Michaelsen. Kampen spilles kl. 13.00 på Frederiksberg og er den sidste test for U/17. Samtlige 17 spillere fra årgang 94 er hjemvendt fra Milk Cup, så holdet forventes at stille i stærkeste opstilling.