2010-04-20
Lørdag den 17/4 spillede U/17 hjemme mod Svendborg. Kampen sluttede 1-1 efter 0-0 ved pausen. ab-fodbold.dk fangede træner, Thomas Jensen, for en kommentar efter kampen:
"Vi leverer absolut en godkendt indsats. Specielt rammer vi et fint niveau i 1.halvleg, hvor vi skaber mange chancer uden dog at være skarpe nok foran målet.
Desværre scorede vi ikke i vores gode perioder, hvilket vi skal tilbage på træningsbanen for at øve. Ellers er vi faktisk meget tilfredse med vores indsats, som lover godt for de kommende kampe.
Svendborg scorer et mål på et hjørnespark i 2.halvleg, hvor vi lige tager en blunder, men ellers holder vi vel Svendborg helt væk fra chancer. Desværre mangler vi selv at kunne lave et par mål på vores mange muligheder men alle, der har set kampen vil nok mig ret i, at vi burde have lavet mindst 3-4 mål på vores fine 1.halvleg. Der var tale om klasseforskel, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke formår at vinde i dag", slutter træner, Thomas Jensen.
Kampens AB-spiller blev fortjent Lasse Würtz, der igen spillede og kæmpede flot for holdet.