Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

U/17 i pokalsemifinalen

2011-05-11

U/17 holdet var tirsdag aften en tur i Næstved, for at få afviklet pokalkvartfinalen mod et af topholdene fra U/17 Divisionen. Lad det være sagt med det samme, det var ikke en kamp hvor sejren på noget tidspunkt reelt var i fare, omend en vanskelig bane gjorde det besværligt for begge hold at få spillet til at flyde.
Målene blev scoret af Alexander Eriksen (1), Sebastian Krogdahl (1) samt Silius Motlagh (2).
U/17 cheftræner Thomas Nørgaard udtalte efter kampen:
"Vi spillede en solid kamp, hvor det var tydeligt at holdet er blevet åbenlyst modnet i årets U/17 Liga, og de mange nederlag til trods, så har læringen været uvurderlig. Drengene spillede fra start til slut koncentreret, og med en ærgerrighed som lover godt for drengenes videre pokalfærd samt de resterende kampe i U/17 Ligaen.
Der blev generelt leveret fine præstationer, og der skal lyde en stor ros til kollektivet, fortsætter man med at præstere med så ydmyg en tilgang til tingene, så ligger der nogle spændende kampe i den resterende del af foråret, hvor jeg utvivlsomt tror vi vil drille mange hold."
Lørdag spiller holdet kl. 13.00 i U/17 Ligaen mod Lyngby BK og tirsdag venter i pokalsemifinalen så Virum Sorgenfri (2. Div), som på deres vej til semifinalen har slået både Brøndby og FCN ud af turneringen. En spændende kamp som spilles kl. 19.00 i Virum.


Endnu ingen kommentarer til "U/17 i pokalsemifinalen"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga