2010-05-03
Tirsdag den 4. maj skal både ABs U/15- og U/17-hold i aktion, når holdene på hjemmebane tager i mod henholdsvis HIK og B.93 på Skovdiget.
For U/15-holdets vedkommende skal man forsøge at følge op på lørdagens 2-2 opgør ude mod B.93, der sikrede akademikerne forårets første point i Elite Øst. Det kan dog blive svært eftersom modstanderen er HIK – formentlig et af rækkens stærkeste hold. Der er lagt op til en spændende kamp på Skovdiget, hvor der er kampstart kl.17.00.
For U/17-holdets vedkommende hedder tirsdagens modstander B.93, der som bekendt slog AB med 2-1 på Østerbro tilbage i oktober måned. Der er derfor lagt op til revanche for de unge akademikere, når østerbroklubben kommer på besøg. AB møder til kampen op med en frisk 2-1 sejr i bagagen over FC Fyn i weekenden, mens B.93 tabte hjemme 2-3 til Vanløse. Der er kampstart på Skovdiget kl.18.30.
Vel mødt!