2010-01-12
Da U/16-landstræner, Thomas Frank tirsdag udtog truppen til Aegean Cup i Tyrkiet den 24. – 30. januar, var det med hele 3 spillere fra AB i den 18-mand store trup. Således var der genvalg til venstreback, Mathias Mejer Knudsen og kantspiller, Sebastian Krogdahl mens der i Tyrkiet kan blive debut til midterforsvarer, Joakim Hassing (billedet) der for første gang er med i DBU-regi. U/16-landsholdet møder i turneringen Belgien, Ukraine samt værterne fra Tyrkiet inden turneringen afsluttes med en eventuel placeringskamp.
Endnu en ABer blev i dag udtaget til landsholdet da U/18-landstræner, Per Andersen havde AB-angriberen, Casper Offenberg med i den trup, der ligeledes i januar måned, drager af sted til udlandet. Her er der tale om turneringen, Copa del Atlantico, der finder sted på de Kanariske Øer den 25. – 30. januar. Danmarks U/18-landshold møder i turneringen Spanien, Frankrig og Gran Canaria.
Se U/16- og U/18-landsholdets trupper i deres helhed.
AB ønsker spillerne et stort tillykke med udtagelsen og held & lykke på turene!