Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Frem-talent skifter til AB

2009-07-17
Når U/17-holdet lørdag tager hul på forberedelserne til sæsonen 2009/10, bliver det med en spændende ny tilgang i truppen. Således har akademikerne sikret sig den blot 15-årige defensive midtbanespiller, Simon Okosun, der skifter til AB på en fri transfer fra BK Frem.

Simon Okosun, der er af nigerianske og tyske rødder, er født i 1993, og vil i første omgang indgå i ABs U/17-trup. Oprindeligt var det unge talent kontraktspiller i BK Frem, men blev i slutningen af juni måned, efter eget ønske og grundet BK Frems økonomiske situation, fritstillet i klubben. Siden har det unge midtbanetalent fokuseret på valget af en ny klub, og blandt flere interesserede klubber var det til sidst AB, der løb af sted med talentets underskrift.

I AB-lejren glæder man sig over tilgangen af Simon Okosun:

- Vi har fulgt Simon i snart halvandet år i BK Frem, og har i gennem længere tid været interesseret i at tilknytte ham til AB. Det er en talentfuld ung spiller, som vi tror på kan udvikle sig til at blive endnu bedre i det træningsmiljø, vi kan tilbyde ham hos os. Han bliver en rigtig fin forstærkning til vores i forvejen talentfulde U/17-trup, udtaler klubbens Talentchef, John Møller.

Den nytilkomne AB-spiller, som blevet kåret til årets U/17-spiller i BK Frem og tilmed også årets pokalfighter da BK Frem for nylig slog FCK i KBUs pokalfinale for U/17-hold, træner første gang med sine nye holdkammerater lørdag den 18/7.

ABs U/17-hold starter sæsonen lørdag den 15/8 kl.12.00 på hjemmebane mod FC Roskilde.

Endnu ingen kommentarer til "Frem-talent skifter til AB"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga