Twitter Facebook rss feed

U/16 spillede 2-2 mod FC Nordsjælland

2009-06-17

Tirsdag aften spillede AB U/16 kamp mod FC Nordsjælland på Gladsaxe Stadion.

Kampen blev særdeles velspillet med positivt fremadrettet fodbold fra begge mandskaber.

Det var dog Nordsjælland, der kom foran 0-1 efter 25 min. Der skulle kun gå 3 minutter mere, inden Nordsjælland igen udnyttede en hurtig omstilling til at bringe sig yderlige foran 0-2. Herefter kom AB mere med i spillet og fik udnyttet en fejl i Nordsjællands forsvar, som Sigurd udnyttede ved at loppe bolden i en bue hen over Jannick Storck i gæsternes mål til 1-2, som også var stillingen ved pausen.

I 2. halvleg sad AB på det meste af spillet og udlignede efter flot forarbejde af Alexander Pongkul, der sendte et flot indlæg til bagerste stolpe, hvor Frederik Kornvig dukkede op, som en trold af en æske, og udlignede fra tæt hold.

Således sluttede en flot kamp mellem to tekniske dygtige mandskaber.

Kampens spiller blev Martin Fisch (billede).

Endnu ingen kommentarer til "U/16 spillede 2-2 mod FC Nordsjælland"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga