Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

U/15 videre i pokalturneringen

2009-04-29
Tirsdag aften spillede ABs talentfulde U/15-hold hjemme i SBUs pokalturnering mod naboerne fra Lyngby Boldklub. Det blev, som forventet, en særdeles intens kamp fra start til slut.

Det var Lyngby, som var toneangivende i 1. halvleg, hvor AB kun i få perioder formåede at spille sig igennem Lyngbys pres. Alligevel var der gode chancer til AB, blandt andet midtvejs i halvlegen hvor angriberen, Sebastian Krogdahl havde mulighed for at sparke bolden i et tomt mål, efter at Lyngbys målmand var kommet lidt på afveje. Desværre for AB kom en Lyngby forsvarsspiller målmanden til undsætning.

Senere i halvlegen kom samme Sebastian Krogdahl alene igennem med Lyngbys målmand. Krogdahl forsøgte fornuftigt at lægge bolden med indersiden over i det lange hjørne, men fik lige akkurat overplaceret sit forsøg, så bolden sneg sig uden om stolpen.

I den anden ende af banen havde Lyngby også sine muligheder og modsat AB, formåede Lyngby at omsætte den ene af deres chancer til mål. Dermed kunne Lyngby gå til pausen med en smal 1-0 føring.

Efter pause-téen blev ABerne mere aggressive, og der blev løbet flere meter af de unge ABere. Belønningen kom da den indskiftede angriber, Jetmir Zeciri pressede Lyngbys målmand så meget, at han ikke formåede at cleare bolden ordentligt. Kantspilleren, Mathias Mejer Knudsen var hurtig til at opsnappe bolden og fik efterfølgende afdriblet et par Lyngby spillere, og fra kanten af feltet bankede han bolden ind ved siden af stolpen. Et rigtig flot mål.

Nu var kampen på vippen og Lyngby lagde i en 10 minutters periode et voldsomt pres på ABerne. Her var AB heldige at slippe af sted med ikke at indkassere mål nummer to. I stedet var det AB, der på en kontra fik sat 3 Lyngby spillere af, da kantspilleren, Joakim Hassing løb fra dem alle og sparkede bolden på stolpen. Jetmir Zeciri var hurtigt over returen og eksekverede sikkert til 2-1 til AB.

Kampen sluttede med 2-1 til AB, hvilket betyder at holdet nu er i semifinalen i SBUs pokalturering. Her venter enten Slagelse, Køge eller vinderen af Greve og Herfølge, som afvikler deres kvartfinalekamp i morgen aften.

AB U/15, 4-3-3: 
Frederik Arnedal (94) – Vladan Fatic (94), Mads Bockelund
 (94), Aleksander Edemann (94), Mathias Knudsen (94) – Morten Levinsen (94), Kasper G. Kristensen (94)Mathias Moldow (94) - Lui Darling (94), Sebastian Krogdahl (94), Joakim Hassing (94).

Indskiftet: 
Jetmir Zeciri (94), Jens Mathiassen (94), Mathias Egede (94).

Mål:
0-1 Lyngby, 1-1 Mathias Knudsen, 2-1 Jetmir Zeciri.

Endnu ingen kommentarer til "U/15 videre i pokalturneringen"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga