2010-08-03
U/15 holdet spiller i denne uge i Brøndby Cup, og ab-fodbold.dk har fanget den nye træner duo, Jacob Bøtker og jesper Thyme for en kommentar:
"Vi har fået en fin start på turneringen med sejre over Bærum, Lyngby og i dag tirsdag 3/8 fik vi uafgjort mod FCN.
Kampene har med alt tydelighed vidst, at holdet er talentfuldt og kan spille lige op med de bedste i årgang 96 i Danmark. Vi har vidst fremgang kamp for kamp, og med dagens slutspurt mod FCN, er der lagt op til en spændende afslutning på turneringen".
"Kampen mod FCN blev spillet i højt tempo med mange fine opspil fra begge hold. Vi kommer foran ved Anders Mathiesen, der erobrede bolden og tog et par træk, inden han afsluttede i det lange hjørne. I 2.halvleg sidder FCN på spillet og scorer fortjent 3 mål. Alligevel formår vi at etablere et flot comeback i kampen på 2 scoringer af Arif Azif i de sidste 10 minutter af kampen, der altså sluttede 3-3. Det er endnu tidligt på sæsonen, men vi er glade for den proces, drengene har været igennem. Vi har ikke trænet, da vi har spillet kampe hver dag i denne turnering. Derfor er det flot af holdet, når vi alligevel viser fremgang spillemæssigt uden at have trænet taktisk overhovedet. Vi glæder os allerede til de sidste to kampe mod henholdsvis Brøndby i morgen onsdag kl. 11.00 og Real Malmø torsdag kl. 14.30".
Daniel Thorup fra U/15 holdet blev man of the match for AB.