Flot U/15 sejr over FCK
2009-10-06
ABs U/15-hold var lørdag oppe i mod et af rækkens allerbedste hold i form gæsterne fra FC København. Det blev en tæt affære, hvor et mål scoret i 2. halvleg blev udslagsgivende.
Det var udeholdet, der kampen i gennem havde bolden mest, og det var da også udeholdet der kreerede de fleste chancer, men et velspillende AB forsvar og en sikker sidste skanse i form af målmand, Jacob holdt stand kampen i gennem.
Midstvejs i 2. halvleg, på en hurtig omstilling, blev AB pludselig farlige da Silius sprintede fra FCKs forsvar og køligt lagde bolden uden om den fremstormende FCK keeper. 1-0 til AB.
Herefter pressede FCK på for en udligning men takket være en disciplineret indsats fra ABs udvalgte endte kampen 1-0 til hjemmeholdet, som dermed fik ny luft i bunden af rækken, hvor man med 3 kampe igen nu står med en god mulighed for at slutte over stregen, såfremt at resultaterne i de sidste par kampe flasker sig for ABerne.
Næste opgave for ABs U/15-hold er tirsdag den 20/10 kl.18.30 mod Køge BK på udebane.