2009-09-08
Lørdag spillede ABs U/15-hold sæsonens 5. kamp i efterårets Elite Øst. Opgøret fandt sted på Østerbro mod KBU-holdet, B93. Kampen sluttede 1-1 på en frisparksscoring af anfører, Nicklas Barthelsen. Med det ene point ligger AB med 6 point for 5 kampe, placeret på en 9. plads ud af 14 hold.
Tirsdag skal U/15-holdet endnu en gang i aktion i Elite Øst. Denne gang er modstanderen HIK. Det opgør fløjtes i gang kl.18.00 på Skovdiget.