Mit AB - Af Joakim Lemmé

Efter mere end 3 års pause, så er det atter tid til nogle historier i rækken af 'Mit AB'.

Mit AB er historien om hvorfor netop denne klub har en særlig plads i hjertet, og hvad man har af drømme fremadrettet.

Tankerne bag dette projekt bygger på, at vi i hverdagen skal huske hinanden på, hvorfor Akademisk Boldklub fylder så meget. Derudover giver vi folk et usædvanligt indblik i de tanker der er omkring klubben, vi giver inspiration internt og sidst men ikke mindst kan det vise andre, hvorfor der er masser af perspektiv i en klub som AB, uanset hvilken rolle man indtager.

De adspurgte er alt fra fans på tribunen, folk i administrationen, bestyrelsesmedlemmer, amatørafdelingen, trænere, spillertruppen, partnere og ungdomsspillere.

Vi starter med Joakim Lemmé, som er en af vores yngre fans, men som i sandhed har et grønt hjerte. Joakim rejser selv rundt til flere kampe, har startet facebook-siden 'Debatforum for ægte AB-fans' og er meget engageret i klubben generelt. Her følger Joakims historie.

- AB har for mit vedkommende altid været noget familiært. Lige fra da jeg var lille knægt, har jeg fulgt AB. Det foregik sammen med min farfar og min far. Det foregår dog stadig med min far, men ikke ligeså stor grad da han oftest er ”tvunget” til at passe mine mindre søskende. Min fætter var også med inden over i noget tid, men det varede ikke længe før han sprang fra, grundet de mange nedrykninger gennem årene. Min farfar blev fan af AB, det sekund han trak trøjen over hovedet. Min farfar spillede bold lidt rundt omkring på Sjælland. Han spillede i store klubber som Akademisk Boldklub, Vanløse IF (Var rigtig gode i 1950-1960’erne), Næstved Boldklub og Skovlunde IF. Alle klubberne undtagen Skovlunde lå i den bedste række dengang (1.divison). Så min farfar, har spillet i suppen vel og mærke. Min farfar døde i 2015, og var dermed altså fan af AB i 60 år, plus det løse.  Selvom han er borte, mindes man stadig alle hans fodbold-erindringer.

- Der har været mange erindringer gennem tiden, blandt andet at han spillede mod ”Det gamle Brøndby”, i 1960’erne hvor Brøndby IF lige var blevet født.  Der var nogle erindringer med Næstved, Vanløse og Skovlunde. Men de historier der stod dybest hos ham, og som der nu står ligeså dybt for mig og min far, er AB-historierne. Både dem som han oplevede som spiller og som fan. Min farfar har snakket en del om Knud Lundberg. Min farfar var så heldig at spille sammen med ham i AB.

- Knud Lundberg er og bliver AB's bedste spiller nogensinde. Knud Lundberg spillede hele sin fodbold tid, i Akademisk Boldklub. Det bød på flere mesterskaber. Hele 5 Danmarksmesterskaber faktisk (1943,1945,1947,1951,1952) og ikke nok med det, så var han på hele 3 landshold i sin tid. Fodbold (40 kampe) Håndbold (21 kampe) Basketball (16 kampe). 40 landskampe for Danmark, men 27 af de 40 kampe, der var han kaptajnen på landsholdet. Lundberg var lidt af en verdensmand, under OL i 1948 gav han sin Bronzemedalje til en holdkammerat som var forhindret i at spille bronzekampen mod Sverige. ”Den rigtige måde at leve, det er at bruge sig, man skal ikke spare sig, Man skal bruge sig, så holder man noget længere” citat fra Knud Lundberg. Klog person, med en enorm stor fodboldviden, samt en storviden om mennesker. Bedste AB citat ever!

- AB var og er stadig weekendens højdepunkt, for mig og min far. Da jeg var mindre, der gik jeg ikke så meget op i fodbold eller sport generelt faktisk. Selvom jeg ikke var kæmpe fodboldfan, så var jeg stadig med på stadion søndag efter søndag. Da jeg var lille, der kom jeg der mere, fordi jeg vidste at der ville falde noget slik af, og sådan var det altid. Jeg kom dog også begrund af samværet og hyggen med min far, fætter og farfar. Min allerførste AB-kamp, varede højst et par minutter, da jeg syntes der var alt for meget støj når man gik over imod tribunen. Dengang har jeg nok været omkring 3-4 år så det har formentlig været i Superliga-tiden, hvor der var lidt flere fans på lægterne.

- Jeg er dog først, blevet rigtig dedikeret AB gennem de seneste år. Jeg havde aldrig set AB spille i Jylland, før sidste år. Jeg havde aldrig set AB spille på Fyn, før et par år siden. Jeg havde aldrig taget toget alene til Næstved for at se en ligegyldig kamp, før i år. Det er først nu, dedikationen er kommet!

- Min tilgang til AB Forever kommer på den mest uortodokse måde. Der skulle spilles lokalopgør mod Brønshøj datoen 21/10/2017, og den dato vil jeg for evigt huske. Det var dagen, hvor jeg blev accepteret af ABs to fangrupperinger, Puben Crew og AB Forever. Min far og min gode ven Mads var forhindret i at dukke op til dagens kamp. Jeg skulle derfor, selv på stadion, noget jeg har aldrig havde prøvet før. Jeg var spændt, mega spændt. Da min far havde sat mig af uden for stadionet vidste jeg at klokken havde slået, og der var lokalopgør på menuen. Jeg viser mit sæsonkort til en af kontrollørerne, og vandrer derefter op og køber en cola. Jeg vandrer dernæst over på ABs stemningsafsnit Sektion E. Jeg brød mig ikke om tanken ved at stå blandt alle mulige jeg ikke kendte, men jeg var nødt til det, da jeg havde lavet en begivenhed om Sektion E, på en af mine Facebook sider. 'Debatforum for ægte AB fans' hedder den. Før kampen kendte jeg kun AB Forevers Formand Kasper, og en af fyr der hedder Daniel. Men selvom jeg kendte dem, så var det ikke to personer, jeg havde snakket så forfærdelig meget med. Kampen skulle til og starte, og Daniel skimtede mig hurtig i baggrunden, han sagde og hej og gjorde sig ellers klar til kamp.

- Brønshøj Boldklub løb ind på banen, der lød en stor jubel blandt de mange medrejsende Brønshøj supportere. Nu blev det ABs tur, og der lød et kæmpe brøl, og der var vel nok et par hundrede mennesker i stemningsafsnittet til den kamp. Normalt er der 15 mand, der skråler for livet når der spilles kamp. Der blev kastet grøn konfetti ind på banen, og trommespillet og syngeriet var på sit højeste!

- AB kommer foran på særdeles kort tid, og stemningen stiger endnu mere. Brønshøjs fans derimod, var mere stille end når jeg af og til slipper en vind. Den samme sang kørte hele tiden i 1. halvleg, og jeg fik langet et flag ned imod mig, da vi på begyndte at synge ”Altid AB! Lålålålå lålålålå lålålålå, Altid AB!”

- Da 1. halvleg bliver fløjtet af, kommer der en AB fan hen til mig (dog ikke i AB tøj, men meget sort og casual tøj) ”Dejligt at se dig på Sektionen min ven, det er fedt at se nogle unge fyre som dig hos os” - Jeg svarer høfligt og stolt ”Tak skal du have”

- 2. Halvleg bliver skudt i gang, og det varede ikke længe, før der faldt endnu et mål til AB. 2-0 efter 1 times spil, og sejren var vel næsten i hus, tænkte jeg på daværende tidspunkt? Der gik ikke mange sekunder, før jeg var at finde oppe på en mindre bordplade, beregnet til øl, vand og pølser. Min ”kammerat” som der hilste på mig i pausen, gjorde det samme bagefter, og gav mig derefter en high-five oppe på bordpladen.

- Kampen nærmer sig dommerens overtid, og AB får et farligt angreb. Det resulterer i et lækkert mål, lige uden for feltet med indersiden. Ekstase på Sektion E! Op på bordpladen igen tænker jeg, og tager mit halstørklæde febrilsk af, og vifter det hoverende over mod Brønshøjs fans. Kampen fløjtes af, og vi går ned mod hegnet, hvor AB spillerne kommer hen og giver hånd til fansene. På vej derned, har jeg en lille dialog med min nye ven Christian. (Det finder jeg ud at han hedder løbende) Han siger ”hvem plejer du at se bold med?” ”Min far og min ven” svarede jeg. ”Min far fulgte også AB engang, men efter et par dårlige sæsoner, der er han sprunget fra”'

- Der blev klappet med enorm glæde den dag. Da folk så småt var ved at gå fik jeg en god sludder med Christian og en anden gut, som jeg senere har fundet ud af hedder Peter. ”Tak for introen Christian” ”Det var da så lidt” Peter blander sig derefter i samtalen, hvor han siger ”Du gav den godt nok gas i dag!” Jeg rødmer en smule i hovedet, og takker og siger dernæst farvel og tobak. Alt i alt var det en fed kamp.

- På mine tidligere skoler, er jeg altid blevet drillet med, at jeg var AB fan. I Danmark, er der 2 hold man kan holde med, Brøndby og FCK. Der er ikke rigtig nogle alternativer, kun hvis man er bosat i Jylland. Man har hørt meget gennem årene. Har du så sæsonkort, eller hvad? Skal man overhovedet betale for at se AB? - Jeg kunne blive ved! - Det er for kedeligt, at vælge de ”nemme” hold i fodbold, det er der ingen charme over!

- Jeg blev faktisk smådrillet af mine klassekammerater og min tidligere lærer på Hedehusene Skole, som der var Lyngby fan. AB er en del af mig, og jeg står ved det, at være AB Fan. Jeg er fan af AB, fordi der er en unik oplevelse ude i den klub, der er nogle helt unikke personer, som der vedvarer AB som klub. Jeg dropper ikke at møde op i et AB halstørklæde dagen efter, bare fordi AB måske har tabt 2-1 Slagelse, en råkold tirsdag aften. Misser jeg en kamp, så kan jeg blive lidt muggen over, at jeg lige missede den kamp. Ingen AB, ingen glad Jokke! Altid AB!