Mit AB - Af René Henriksen

Mit AB er historien om hvorfor netop denne klub har en særlig plads i hjertet, og hvad man har af drømme fremadrettet.

Tankerne bag dette projekt bygger på, at vi i hverdagen skal huske hinanden på, hvorfor Akademisk Boldklub fylder så meget. Derudover giver vi folk et usædvanligt indblik i de tanker der er omkring klubben, vi giver inspiration internt og sidst men ikke mindst kan det vise andre, hvorfor der er masser af perspektiv i en klub som AB, uanset hvilken rolle man indtager.

I hele efteråret har vi bragt en række historier af folk fra tribunen, folk i administrationen, bestyrelsesmedlemmer, amatørafdelingen, trænere, spillertruppen, partnere og ungdomsspillere.

Den sidste udgave af 'Mit AB' er denne gang fortalt af ingen ringere end René Henriksen, som har været anfører på både AB og landsholdet. Nærmere præsentation er næppe nødvendig.

- Oprindeligt spillede jeg i Farum med bl.a. Peter Ras. Da vi spillede med skiftende årgange, så endte holdet med at blive splittet helt op, og folk blev spredt. Der var vi en del som tog til AB. Det var et naturligt valg, da det var og er en stor klub på ungdomssiden, og når jeg kendte flere af dem jeg skulle spille med, var det ikke en stor omvæltning. Tom Moeslund og Bjarne Guhle var vores trænerteam, og dem lærte vi rigtig meget af i de unge år.

- Jeg har rigtig mange minder fra min tid i AB, men op gennem ungdomsårene har jeg altid haft udfordringer med min fysik, da jeg var mindre end mine holdkammerater. Derfor kaldte de mig også for ’Krumme’ dengang. Som 1. års ynglinge spillede jeg meget med på 2. holdet, og så som 2. års ynglinge fik vi Tonny ’Trix’ som træner. Han var en eminent træner fordi han virkelig var god til at håndtere sådan en flok teenagere.

- Dengang spillede jeg sammen med Kim Boye og Peter Ras, som begge blev rykket op i førsteholdstruppen, mens jeg fortsatte med at spille på 2. og 3. senior, pga. min fysik. Selvom jeg ikke blev rykket op på førsteholdet, så blev jeg i AB, da det var min hjerteklub og pga. kammeratskabet. På tværs af holdene var der også et godt sammenhold og kammeratskab, mens førsteholdet havde flere spillere udefra, som af gode grunde ikke havde opbygget det samme. Dengang havde AB et U21- og et U23-hold, som jeg også var med på. For mig var det nævnte kammeratskab den højeste prioritet for at spille fodbold. Jeg fortsatte i AB, og røg herefter op på førsteholdet, som dengang spillede i 3. Division.

- Vores hold i 3. Division havde et fantastisk sammenhold, men havde også det fornødne held og den krævede dygtig til, at vi kunne rykke op gennem rækkerne. Undervejs fik vi flere tilbud fra andre klubber, men jeg og andre var aldrig i tvivl. AB var hjerteklubben og vi kunne ikke undvære kammeratskabet. Jeg havde nået min største drøm, som var at leve af at spille fodbold og så gøre det i AB.

- Alle talte om fordoms styrke og hvor gode AB var engang. Vi var trætte af at høre på det, og viste på banen at vi også kunne være med. Så det var dejligt, da vi selv spillede Superliga, at det nu var os man talte om. Dengang var det med Christian Andersen ved roret. Det var en professionel træning, men vi sov på madrasser i restauranten mellem træningspassene, så det var noget helt andet end i dag.

- Dengang var en træningslejr noget udover det sædvanlige. Det var en præmie i sig selv at komme sydpå. De færreste havde været på træningslejr uden for landets grænser, så vi var meget taknemmelige og ydmyge. I dag forventer man det nærmest, men jeg synes man skal blive bedre til at sætte pris på de små ting, som klubben gør for sine medlemmer.

- I ´98 blev jeg udtaget til Ligalandsholdet som eneste AB’er. Der skulle jeg stå på egne ben for første gang. Det var lidt en øjenåbner for mig, for jeg fandt hurtigt ud af, at jeg sagtens kunne klare mig og kunne være med. 3 måneder efter fik jeg debut på A-landsholdet i Skotland.

- På grund af min sene udvikling tror jeg, at jeg har nydt det hele mere end andre, som ofte bliver skubbet igennem hele systemet. Jeg har taget det hele som en oplevelse, og det er også det jeg prøver at præge mine egne børn med. Det er bare med at nyde de oplevelser der er med fodbolden. Derfor skal man også bare give det hele tid, samtidig med at man selvfølgelig knokler for at blive bedre. Nogle udvikler sig senere og sådan vil det altid være. Bliver man ikke rykket op fra U19-holdet, så er karrieren ikke slut. Man skal bare give det tid, og så se hvor langt det rækker. Man kan komme op på førsteholdet senere. Det er jeg jo selv et eksempel på.

- I de lavere divisioner er det jo ikke ligefrem godt betalt at være fodboldspiller. Dengang slet ikke sammenlignet med den tid man bruger på det. Inden Storebæltsbroen kom, så skulle vi jo med færgen over og der kunne en tur til Jylland sagtens være med afgang kl. 7:00, og så var vi først hjemme igen kl. 23:00. Så snart kampprogrammet kom ud, så skyndte vi os at krydse lørdagskampene i Jylland af, så vi kunne planlægge vores byture. Der har vi haft nogle ret så sjove tur hjem i bussen efter kampene, os der sad bagerst.

- Mange af de gamle kæmper fra dengang jeg selv var aktiv er nu vendt tilbage fordi vi havde et helt særligt bånd dengang. Derfor synes jeg også at fremtiden skal bygges på et holdbart kammeratskab.

- Jeg har nogle af de samme ønsker som alle andre med et AB-hjerte. Selvfølgelig ser jeg gerne at vi vender retur til Superligaen, men først og fremmest handler det om at vi får basen på plads. Fundamentet skal være der, og det skal bygges på vores ungdom. Vi skal tilbage til nogle af de gamle dyder, som skal bygge på kammeratskabet. Grundstammen skal udgøres af vores ungdomsafdeling, og så kan vi bygge på herfra.

- Vi skal pleje dem der er i klubben, og samle folk op som ikke slår igennem. Der skal glæden ved fodboldspillet og kammeratskabet bære. Udenfor banen skal klubben appellere til trænere og andre frivillige, som udfører et uvurderligt stykke arbejde.

Vi takker René Henriksen og alle de andre som har bidraget til denne fantastiske serie af historier. Som læser har det givet et rigtig godt indblik i AB-ånden fra forskellige perspektiver. Nu kan vi sammen tage hul på et spændende år 2016!