Mit AB - Af Albert Nørager

Mit AB er historien om hvorfor netop denne klub har en særlig plads i hjertet, og hvad man har af drømme fremadrettet.

Tankerne bag dette projekt bygger på, at vi i hverdagen skal huske hinanden på, hvorfor Akademisk Boldklub fylder så meget. Derudover giver vi folk et usædvanligt indblik i de tanker der er omkring klubben, vi giver inspiration internt og sidst men ikke mindst kan det vise andre, hvorfor der er masser af perspektiv i en klub som AB, uanset hvilken rolle man indtager.

De adspurgte er alt fra fans på tribunen, folk i administrationen, bestyrelsesmedlemmer, amatørafdelingen, trænere, spillertruppen, partnere og ungdomsspillere.

Mit AB er denne gang fortalt af anfører for vores U17 hold, Albert Nørager, som altid har spillet i klubben, selvom større klubber har været ude med snøren efter talentet.

- Jeg startede i AB da jeg lige var fyldt 5 år. Det var under ledelse af en træner, som jeg efter alle disse år desværre har fortrængt navnet på, men som gav årgang 99 deres fodboldopdragelse. Jeg husker ikke meget fra mine første år i klubben, men når jeg kigger på gamle billeder og videoklip er jeg ikke i tvivl om, at det var nogle gode år.

- Tiden gik og vi blev lidt ældre, og da vi blev omkring de 10 år begyndte tingene at tage fart. Under ledelse af et velkendt AB ansigt, nemlig Dennis Børner, havde vi et slagkraftigt hold, der, uanset hvem modstanderen var, kunne tage kampen op, og oftest kunne vi trække os sejrrigt ud af dem.

- Vi var et vinderhold, og det kunne både ses på måden vi spillede kamp på, men også på måden vi trænede.  Alle ville vinde. Der var ikke noget der hed en stille og rolig træning, noget som jeg i dag er glad for at have fået ind under huden.

- En del år og trænerskifter senere har vi måtte vi sande, at den ellers så stærke AB-årgang 1999 ikke længere havde fordums styrke. Dog var der den samme trænings-ærgerrighed som altid, hvilket jeg tror er gældende for de fleste AB hold i dag - nemlig lysten til at blive bedre individuelt og kollektivt. I dag er jeg anfører på vores U17 hold, hvor vi efter en skuffende afslutning på sæsonen ligger i midten af tabellen. Dog er jeg sikker på, at vi med en stærk forårssæson igen kommer op i toppen. Vi har et talentfuldt hold og en dygtig trænerstab, så som holdets anfører tror jeg på vores succes.

- Men AB har også fyldt meget i fritiden. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer jeg har tilbragt med drengene i AB hallen hvor vi plejede at skændes med vagten Jan, fordi vi havde forskellige holdninger til hvordan den ledige plads imellem kampene til håndboldstævner skulle forvaltes. Eller hvor mange timer det er blevet til på Gladsaxe Stadion.

- At komme på Gladsaxe er altid en sand fornøjelse, selvom det ikke længere hedder toppen af 1. division, så er det fedt at opleve, at der er det samme engagement som altid. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste der er af den overbevisning, at AB er for stor en klub til at ligge i 2. division, og derfor håber jeg også på, at det hedder 1 Div. i 2016.

- En af de største oplevelser i AB regi var for mig personligt i 2008 da AB slog FCM 1-0 i pokalen på et frisparksmål af Glenn Darlie. Vores hold løb ind med Lykke og Co. Og at AB så slog dem ud af pokalen var sindssygt fedt. Hele Gladsaxe Stadion var i ekstase og det er oplevelser som disse, at jeg er sikker på at folk omkring AB kommer til at opleve igen.

- Til slut skal lyde en stor tak til trænere og medspillere for at have gjort mine indtil videre 10 år i klubben fremragende. Trænere der ikke kun har lært mig at spille fodbold. Men som også har vist mig at hårdt arbejde og disciplin er vejen frem, både på og uden for banen. En stor tak til alle de dygtige holdkammerater jeg har været så heldig at spille på hold med. Drenge som jeg i dag er sikker på er venskaber for livet.

Vi takker Albert Nørager for et indblik i hans historie og forhold til AB, og glæder os allerede til næste uge, hvor der venter en ny historie!

Akademisk Boldklub Gladsaxe