Mit AB - Af Christian Drewer

Mit AB er historien om hvorfor netop denne klub har en særlig plads i hjertet, og hvad man har af drømme fremadrettet.

Tankerne bag dette projekt bygger på, at vi i hverdagen skal huske hinanden på, hvorfor Akademisk Boldklub fylder så meget. Derudover giver vi folk et usædvanligt indblik i de tanker der er omkring klubben, vi giver inspiration internt og sidst men ikke mindst kan det vise andre, hvorfor der er masser af perspektiv i en klub som AB, uanset hvilken rolle man indtager.

De adspurgte er alt fra fans på tribunen, folk i administrationen, bestyrelsesmedlemmer, amatørafdelingen, trænere, spillertruppen, partnere og ungdomsspillere.

Mit AB er denne gang fortalt af Christian Drewer, som i mange år gennem tykt og tyndt har været med på lægterne og qua sit job har været en del af AB's partnernetværk. Christian har været formand i AB Forever, og er pt. kasserer. Her fortæller han sin historie.

- Min indgangsvinkel til klubben kom på en hel tilfældig måde, da der en lørdag morgen tilbage i 1999 dumpede to fribilletter ind af døren på min daværende adresse i Herlev. Årsagen til denne gave var at AB forsøgte, at få flere folk på stadion og havde derfor valgt at gå rundt og dele fribilletter ud i nærområdet. Selvom de netop havde vundet pokalfinalen over AaB, så var der stadig for få på stadion.

- Det var til en hjemmekamp imod AGF, som dog blev spillet samme dag som braget i Parken FCK-Brøndby, hvor jeg allerede havde sikret mig en billet. Min kammerat og jeg besluttede at tage på Gladsaxe stadion, for at varme op inden vi drog mod Parken.

- Sådan var historien bag min første AB kamp, som i øvrigt blev tabt med 2-3. Indtil den dag havde jeg aldrig rigtig fulgt med i dansk fodbold, da min interesse og kærlighed var for Italiensk fodbold. Jeg har selv spillet i Ølstykke og Nykøbing F, som jeg dog fulgte når det passede ind i programmet.

- To uger efter AB-AGF kampen besluttede jeg mig for, at besøge ”Det grønne stadion” igen og det var her, at jeg ubetinget forelskede mig i AB og har fulgt dem i tykt og tyndt igennem 16 år. Forklaringen til dette var, at Gladsaxe Stadion er et sted, hvor der er plads til alle, og hvor man aldrig er i tvivl om, at man er ”hjemme”, og at man er en del af ”Familien”. Her er trygt og hyggeligt, og der er ikke langt mellem direktør og bolddreng, eller mellem moderklub og fanklub. AB har altid formået at gøre folk til en del af klubben, og ikke bare en fan, som køber en billet kamp efter kamp.

- Hvis jeg skulle lave en statistik over sejre og nederlag i denne periode, så ville ingen kunne klantre mig for, at være godt skuffet og måske en dag kunne forstå ”et klubskifte”, men nej. Har man først sagt A, så må man også sige B.

- I 2001 havde jeg en helt igennem fantastisk oplevelse sammen med en masse andre AB fans. Vi mødtes en tidlig morgen på Gladsaxe Stadion, hvor vi hilste på alle spillerne som senere samme dag skulle spille pokalfinale i Parken mod Silkeborg. Resultatet var ikke prangende, men det var til gengæld optakten. Sikke et optog gennem byen med samba, musik og højt humør.

- Jeg har brugt utallige timer på et grønt sæde og desværre langt de fleste gange som fan af taberholdet, men er det ikke det som gør en til en ”rigtig” fan? Det at sidde og føle så meget for noget, som kan give en så megen glæde, når det går godt, og så megen frustration når det går skidt. Og jo, det har været hårdt at være AB fan siden nedrykningen i 2004, hvor der kun har været en enkel eller to sæsoner med optur. Ellers har det bare været et langt fald ned ad. Men alligevel vælger jeg gang på gang, at trække i trøjen, indløse billet og sætte mig og håbe på sejr.

- I mine mange AB år har jeg mødt så mange spændende, sjove og fantastiske folk omkring AB, både på holdet, i klubben, i fanklubben og i sponsorsammenhæng. Og det er her jeg har fundet ud af, at ægte klubfølelse ikke afhænger af point, sejre og pokaler, men derimod af sammenhold, tro på fremtiden og en ukuelig stolthed over, at være en del af en så stor klub, med så megen historie.

- I 2003 talte jeg med en person fra AB Forevers bestyrelse, som mente jeg kunne være med til at gøre en forskel på skribent posten. Jeg blev valgt ind i fanklubbens bestyrelse, hvor jeg sad i to år og lavede en masse indlæg og artikler omkring klubben, spillerne og ikke mindst fanklubbens 10 års jubilæum tilbage i 2005. Her havde jeg en helt utrolig sommer, da jeg fik lov til at komme helt ind under huden på de trænere og folk omkring AB. De havde deres i den gode Superliga periode haft deres gang i klubben. Jeg var så heldig at bruge en del timer i løbet af et par uger sammen med Christian Andersen, Johnny Pedersen, Tonny Trix, Ole Mørk, Peter Rasmussen, Rene Henriksen og sidst men ikke mindst den gamle AB´er og landsholdskæmpe Erik Sandvad.

- Disse utrolig spændende mennesker gav mig hver i sær deres syn på opturen og nedturen i de forgangne 10 år, samt indblik i AB-ånden. Alle, personer som igennem deres liv havde viet tid, blod og tårer i den klub, som jeg nu var en del af. Så mange spændende AB historier og jokes blev skrevet ned på papir den sommer og udgivet i fanklubbens 10 års jubilæums blad. Udover Christian Andersens fantastiske historier og liv i AB, var det blandt andet Johnny Petersens historie som kom helt ind under huden på mig.

- Han havde sagt ja til et interview da han var træner i FC Nordsjælland og havde inviteret mig ind på de bonede gulve i Farum. Her gav han mig sit syn på opturen og ikke mindst nedturen fra storklub til bundhold. Nu er det så mange år siden, at jeg godt kan fortælle historien helt. Under afslutningen på vores møde læner Johnny sig ind over bordet, og tager hånden op til brystet, hvor FCN logoet sad. Så siger han: ''Du kan være i mange klubber, men dit hjerte kan sgu kun være et sted. AB er så dybt i mit hjerte, at jeg satme får tårer i øjnene, hver gang jeg står på stadion.'' (Citat slut)

- I 2006 blev jeg en del af AB's sponsorgruppe, da jeg med mit daværende job lavede en sponsor aftale med Ronny Saul, hvilket var starten på nogle med super gode år med fantastiske relationer og rejser sammen med AB's andre sponsorer. Jeg har haft nogle helt fantastiske ture med AB til Palermo, Liverpool, Dubai og Las Vegas. Her har jeg mødt så mange spændende mennesker og haft utrolig mange gode oplevelser, der ikke kan købes for guld. Her en specielt stor ros til Ronny Saul, som altid har haft øje for forretning, men bestemt også for at skabe rammer for forretning til andre. Rent personligt har jeg haft stort udbytte af min tid med BNI og i AB's sponsorgruppe.

- I 2009 kradsede ”krisen” i AB, hvilket også smittede af i fanklubben, hvor vores formand Charlotte Nielsen igennem mange år valgte at takke af og forlade posten. Charlotte havde stort set viet hele sit liv til AB i mange år, og det var fuldt forståeligt at hun valgte at trække sig. Derfor var der indkaldt til en Ekstraordinær Generalforsamling, idet der var tale om at opløse fanklubben. I ugerne op til dette var der flere som prikkede til mig og spurgte om jeg ikke havde lyst til at sætte mig i formandsstolen.

- Jeg kunne næsten ikke bære tanken om, at AB Forever skulle ende sin dage efter kun 14 år. Jeg valgte derfor at takke ja til posten og havde et klart mål. Stabiliserer fanklubben således, at de ”unge” kom ind og dermed kunne være med til at skabe fremtiden. Efter næsten fire år som formand havde jeg fået en masse unge mennesker ind i bestyrelsen og omkring fanklubben med stor hjælp fra Kasper Viktor Petersen og Martin Melohn. I 2013 var det Kasper som takkede 'ja' til formands posten og han har om nogen ydet og knoklet for fanklubben med sin tro væbner Martin Melohn ved sin side. Siden da har jeg har været kasserer i fanklubben.

- Min ældste datter har flere gange været kampmaskot for AB og for et par år siden, hvor vi endnu en gang var kommet bagud på hjemmebane kiggede jeg på hende, og sagde ”Når AB vinder DM guld igen, så er jeg sgu nok død og begravet”. Hun kigger forstående på mig og sagde trøstende ”Når AB vinder guld i superligaen, så lægger jeg en grøn rose på din grav”.  Kort efter scorer NFA til 0-3 og min datter kigger på mig igen og siger ”Far, det kan godt være, at det der med rosen er noget, jeg skal bede mine børnebørn om”. (Citat slut)

- Så siden jeg satte mig første gange på et sæde på Gladsaxe Stadion til en Superliga kamp som forsvarende Dansk Pokal- og Super Cup vinder er der sket utrolig meget. Dog sidder jeg stadig på samme sæde, nu hedder det bare 2. Division, men jeg har stadig samme lidenskab og ønske om sejre, uanset om modstanderen hedder AGF, Brøndby eller AB Tårnby.

Vi takker Christian Drewer for et indblik i hans historie og forhold til AB, og glæder os allerede til næste uge, hvor der venter en ny historie!